Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spillede Klink eller Violin. En særlig mislykket Fyr fortalte
man at Zahrtmann havde taget fordi han sgu havde en
dejlig Sangstemme. Men naar hans aarlige Elevudstilling
kom, og Professorer og Akademister mødte op og
forargedes over at Statens Penge blev smidt i den Grad ud af
Vinduet, rykkede dog
alle, med Rohde i
Spidsen, de betrængte
Kammerater tilhjælp.
I 1888 opnaaede
Rohde endelig den
store Ære at faa et
Billede ind paa
Charlottenborg. Aaret
forinden havde han været i
Spanien med en
Kammerat, vistnok
Selig-man. Han vendte hjem
med en brændende
Begejstring for ei Greco,
dengang nærmest en
umulig Størrelse i
Kunsthistorien. Han
satte ham et smukt
Minde i Karl Madsens
»Kunstblad« 1888, S.
280. Vort Galleri ejer et meget betydeligt Billede fra denne
Mesters Haand. Men her kan tiet være paa sin rette Plads
at minde om, at det var Rohde der først gjorde opmærksom
paa, at det maatte være af ham. Man regnede det tidligere
for en Tintoretto. Bagefter havde Rohde den sjældne
Triumf, at hans Hypothese blev bombefast bevist: Billedet
viste sig nemlig at
være signeret.
Man har ved at
læse Rohdes smukke
Opsats den Fornemmelse,
at det næsten er mod
sin Vilje, han er
bleven grebet af denne
mærkelige Kunstner.
»Han nærer den
syndigste Foragt for alt,
hvad der er
konventionelt. Det staar for
en næsten som en
Gaade, at disse med
saa mange
menneskelige Skrøbeligheder
belastede Billeder er
istand til at gribe og
fængsle i den Grad
som Tilfældet er med
de fleste af Grecos Malerier«.–Denne Forargelse er
næppe en rhetorisk Figur, bare en flot Antithese. I en langt
senere Artikel: Nogle dagligdags Bemærkninger til en
fransk Udstilling, i det nye Kunstblad, 1910 S. 137, dukker
hans egentlige Ideal, hans dybeste Begejstring frem i
følgende Karakteristik af den nyere franske Kunst: »Jævn
og ligefrem og mættet med Omhu behøver den ikke at
188
Udsigt fra Klostret S. Bonaventura paa Patatin. Tilhorer Kunstneren
Udsigt over Pisa. 189o. Tilhorer Kunstneren
frygte for at komme i godt Selskab, det, hvori Kulturens
bedste Frembringelser mødes. Den har samme personlige
Stræben efter harmonisk Skønhed, som tnan træffer i
Haandværket fra den gode Tid og tør færdes ved Siden af
dette, hvad saa megen anden moderne Kunst i sin Sjusket-
hed og Ufærdighed
har meget ondt ved.
Den er original, fordi
den er saa blottet for
Lyst til at efterligne
noget fremmed ...
Det meste af den
yngre Kunst der
skyder frem og som
henter sin Lære i Paris,
har ikke endnu
forstaaet eller lært den
franske Kunsts første
Læresætning: Ingen
god Kunst uden en
national, og at intet er
taabeligere end for en
ephetner Modes Skyld
at overskære en
national, og ofte god
Tradition«.
Man kan strides om denne Karakteristiks Berettigelse
overfor fransk Kunst, overfor Rohdes eget Liv og hans
Kunst ikke. Vi kan ikke tilbageholde vor Beundring for
hans Respekt for det gode Haandværk. Den kommer ogsaa
klart frem i den lange Række kunstindustrielle Genstande
han har givet Tegning til. Paa Museet i Frederiks Hospital
kan man se smukke
Eksempler paa Sølvtøj
og Møbler. Af
Sølvtøjet vil jeg særlig
fremhæve en
Sukker-skaal, udført af Georg
Jensen. Hvor meget
mere haandværkstro
og kunstnerisk end
Georg Jensens egne!
Og af Møblerne det
simpleste af de to
Lin-nedskabe i Citrontræ.
Det er ligesom en hel
Stamme af dette
skære — lidt for skære —
Træ. Indtrykket
bevares naar tnan aabner
Dørene. Man vægrer
sig ved at tro, Skabet
er gjort af fineret Træ
og med Hul i Skufferne. Den høje Rad Skuffer er behandlet
som en Blok, afskaaret horizontalt som en Søjle paa
Par-thenon i Tromler. Rammen ligger i et yderst diskret Relief,
som om Træet var saa haardt at det var vanskeligt at
trænge dybere ned i det. Og saadan ser poleret
Citrontræ ud.
Det er let at se at Rohde i Forhold til sin Samtid — Lig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
