Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
heder ufortalt — er Haandværkeren, der holder sig
Materialets Lov og Traditionens Bud efterrettelig. Han opnaar
derved en fastere, skønnere, mere gediegen Virkning end
mange af de andre Kunsthaandværkere, der fra Maleri og
Skulptur styrtede sig hovedkulds ud i det rigtige
Haandværk for at fejre syndige Orgier.
Rohde elsker alle der arbejder trofast og tungt. Han
slipper ikke selv sit Arbejde før der ikke kan gøres mere
ved det. Hans Litliografier er ofte saa gennem- og
overarbejdede, at de minder om Sortkunstblade. Jeg tænker her
særlig paa et meget smukt
Blad han i 1902 efter en
Orækenlandsrejse gjorde
efter det dengang nylig
fundne archaiske Relief af en
døende Kriger. Særlig i sort
Aftryk virker det med en
Kraft det glatte
Marmorrelief ikke ejer, ialtfald ikke
som det nu staar opstillet i
Lyset.
Det som virkelig gør
meget af Rohdes Kunst
monumental, er, at »den er jævn
og ligefrem og mættet med
Omhu«. Dette gælder de
fleste af de mange smaa
Billeder han i Aarenes Løb har
udstillet med Motiver fra
Karupegnen, fra Ribe, fra
Kanalerne paa
Christianshavn (et meget smukt fra
1902 paa Hirschsprungs
Museum), fra Rom, Sicilien,
Fanø og Kjøbenhavns
Udkanter, og det gælder i
særlig Grad hans Portrætter.
Det er netop Arbejdet,
Fordybelsen, Roen,
Afspejlin-lingen af Rohdes egne Egenskaber, der gør dem
monumentale.
Man kan se paa Portrættet af Fru Juliette Willumsen,
hvor Kunstneren har ofret Tid og Arbejde paa at
sammentrænge og mestre disse Former. Se blot paa de morsomme
baandagtige Lokker, der krøller sig allernederst som
Høvl-spaaner. Det er dette vedholdende Arbejdes Energi, der
lyser ud af Billedet. Eller Udsigten fra St. Bonaventuras
Kloster i Rom, over mod Villa Mattei. Jeg synes jeg kan se,
hvor Formerne er bleven overskuelige og sammentrængte
under Kunstnerens Fingre. Men hvor de tre Straaler, der
plasker ned over Fontænens Kant alligevel er friske! De
snor sig og blinker i Skyggen af den høje Bygning, der
ligger bagved os, men kan ikke falde helt lige ned for en
lille Smule Vind, der er.
Farverne i disse to Billeder er temmelig tunge. Fru
Juliettes Kittel er graa og blegt vinrød, Sjalet lyst rosa.
1 Baggrundens graa Relief er der en Antydning af Grønt.
Det skyggede Ansigt er det eneste varme i Billedet.
Helhedskarakteren er tør og kraftig. Det samme gælder
Billedet fra St. Bonaventura. De grønne Planter, den graablaa
Fontæne og Munkenes varmtbrune Kitler. Men i
Baggrunden fortones de i Spædhed og Lys.
Med Haandværket følger Traditionen, siger Rohde, den
nationale Tradition. »Intet er taabeligere end for en
ephe-mer Modes Skyld at overskære en national, og ofte god
Tradition.« Vi er Rohde taknemmelig for, at han har ført
dette ud i Livet. Det lille Billede fra Pisa, med sine faa,
rolige, lysende Farver, kan tjene til Eksempel paa alt det
gode, vi kalder dansk Tradition. Jeg sætter megen Pris
paa det Billede. Jeg vil tillade mig at kalde det Prospektet
af Pisa, fordi dets
morsomme Motiv minder inig om de
Gengivelser af Vermeers
Prospektet af Delft, jeg har
set. Den vandrette Plan,
hvorpaa de tre smaa tykke
Bygninger ganske uskyldigt
vandrer forbi os, er løftet
tilvejrs, som om det slet ikke
var den, det kom an paa, og
Byen har faaet en Facade
med et Par smaa sorte
Vinduer i.
Jeg har maattet uddrage
Rohdes Mening om Kunst af
en Tidsskriftsartikel fra
1910. Men en Mand med
større Kendskab til nyere
dansk Kunst vil kunne finde
den afspejlet andre Steder.
Mange Krusninger paa de
forskellige Maleres Stil vil,
naar deres Ophav forfølges,
vise tilbage til Rohde. Hans
personlige Egenskaber
gjorde ham ganske umærkelig til
Sjælen i dansk Kunstnerliv.
Hans Begejstring for
Kunsten var ægte og
omfattende. Han forstod at give den Udtryk baade i Ord og paa
Tryk. Men fremfor alt: Han var energisk og klartseende
i praktiske Spørgsmaal.
Fra den førende blandt Studieskolens Elever var han
ganske naturligt blevet den ledende indenfor den Kreds,
der samlede sig om den. Det var Folk, der paa mange
Maader adskilte sig fra de herskende paa Charlottenborg.
Der var for det første Slott-Møllerne, Hammershøj og de
andre yngre, der maatte se deres Arbejder kasserede i
rigelig Mængde hvert Aar. Man følte paa højeste Sted en vis
statistisk Angst og Bekymring ved Tanken paa alle de
unge, der slog ind paa det lidet lønnende Malererhverv, og
af ren faderlig Omhu, for at lede dem tilbage paa Dydens
og Borgerskabets Vej, kasserede man hvert Aar saa mange
som overkommeligt af deres Arbejder. I 1885 kasserede de
Hammershøjs Syerske. Rohde fik en Kirkegang paa den
jyske Hede tilbage, efter Sigende fordi en fed Præst, der
ganske alene vraltede op til den forladte Kirke, i sin Person
indeholdt Fornærmelser mod den gejstlige Stand. Syberg
havde faaet et Billede kasseret og det var gaaet Holsøe
ligedan. Saa arrangerede Rohde en Salon réfusé i sit og
Lithografi efter Kunstnerens eget Portræt af Zahrtmann
(Maleriet i Ooteborgl 1896
189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
