Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rasm. Christiansens Atelier paa Marmorpladsen. — I den
Slags deltog naturligvis anerkendte Malere som Krøyer,
Tuxen eller Zahrtmann ikke. Men der var forskellige andre
Grunde, der gjorde, at ogsaa de blev mere og mere
utilfredse med Charlottenborg. Det er egentlig umuligt for
alle andre end Rohde at faa et Overblik over, hvad der
dengang virkelig skete. F de forskellige Beretninger ser man
store Dønninger, men de egentlig drivende Kræfter ligger
skjult i Mørket. Der fortælles først om et Selskab ude hos
Philipsen i Dragør, hvor bl.
a. Karl Madsen, Anker, Fru
Anker og Viggo Johansen
var tilstede. Og senere om
et stort Møde i Hotel
Phønix den Aften, det var
rygtedes, at Frans Henningsen,
den Renegat, var bleven
foretrukken for Jerndorf til
Professor ved Kvindeskolen.
Bølgerne gaar højt. Man
drøfter denne Plan otn en
Udstilling for Studieskolens
Kreds, der stammer fra,
man ved ikke rigtig hvem.
Man kommer saa vidt, at
man gaar over paa den
anden Side af Gaden til
Kunsthandler Stokholm og
forhører om Lokaler. Men
Stokholm vil have 1000 Kr.
kontant, og saa kommer
Sommeren (89) og Folk rejser
paa Landet. Da Niels
Skovgaard, hvem Planen ligger
paasinde, hen paa
Efteraaret gaar op til Krøyer,
mærker han, at Interessen
for den er stærkt afkølet.
Men endnu samme
Efteraar kommer Slott-Møllerne
ud til ham og siger, at de,
Hammershøj og Rohde har
besluttet aldrig mere at udstille paa Charlottenborg. Niels
Skovgaard er straks med til at forsøge at danne en egen
Udstilling, og Joachim faar Rohde overtalt. Rohdes Tanke
var at samle en begrænset Kreds af Folk, der kendte
hinanden, havde omtrent samme Syn paa Kunst og stod
ligedan overfor Akademiet. Kleis paa Vesterbro var villig til
at stille Lokaler til Raadighed mod Halvparten af
Indtægten. Man begyndte nu at holde Møder med en snævrere
Kreds hos Niels Skovgaard og gaa rundt og forhandle med
dem, man ønskede med. Af stor Betydning blev det, al
Zahrtmann uforbeholdent sluttede sig til Tanken. Det store
afsluttende Møde holdtes hos Joachim Skovgaard i
Rosenvænget. Stemningen var temmelig mat. Tidligt paa
Aftenen trak Krøyer sig tilbage, men lidt efter kom Zahrtmann
lige fra Middag, i Kjole og Hvidt. Han talte meget varmt
for Sagen, vendte Stemningen ganske, og det endte med,
at alle de tilstedeværende skrev under.
Rohde fik Glæde af sin Tanke. Allerede paa Forhaand
190
Skab i Mahogni. Tilhører Kunstneren
var Udstillingen en Sensation. Tænk, Krøyer, Julius
Paulsen, Philipsen, Viggo Pedersen, Joachim Skovgaard og
Zahrtmann brød ud fra den statsanerkendte Udstilling,
foruden Hammershøj, Niels Skovgaard, Rohde, Slott-Møllerne
og en Mand, der hedder Willumsen og som har en
Radering af sin Kone i gravid Tilstand! Zahrtmann staar for det
hele og han har hængt Silkepapirssuffiter op i Ovenlyset,
en Krans røde, en Krans gule og en Krans blaa!
Udstillingen blev en smuk Succes. Særlig en vis
Pinsedag. Det havde været
dejligt Vejr og hele København
var i Søndermarken og
Frederiksberg Have. Saa kom
der en rask lille Byge og jog
Folk hjem. De strømmede
ind ad Vesterbrogade, og
ind hos Kleis. Den Dag gik
der saa mange gennem
Tælleapparaterne, at det til
Stadighed var en Gaade for
Kleis, hvordan de kunde
rummes i Lokalerne.
Allerede 1893 var
Sammenslutningen saa rig, at man
kunde bygge eget Hus, dengang
efter Tegning af Bindesbøl,
og konstituere sig som
Selskab med Protokol,
Forretningsfører og Parthavere.
Allerede ved Begyndelsen
af sin egentlige
Kunstnerbane kunde Rohde altsaa se
tilbage paa to Stykker
velgjort Arbejde af blivende
Betydning, »De frie Skoler«
og »Den fri Udstilling«. De
skyldes begge hans
Initiativ og hans Energi, og han
blev ved med at være
Sjælen i dem trods den rige
kunstneriske Virksomhed,
han siden selv har udfoldet.
En Tid lang i Begyndelsen af Aarhundredet ledede lian
Undervisningen paa »De frie Skoler«, indtil Albertiaarenes
Sparebestræbelser fik Bugt med dem. Hvad »Den frie
Udstilling« angaar, saa har den jo ingen officiel Titel at
bortgive. Rohde vilde vist ogsaa betakke sig. Men at han
ganske uofficielt æres som Pater Patriæ af den og dens
Medlemmer, det er det let for enhver at overbevise sig om.
Dette er kun en højst ufuldstændig Beretning om Rohdes
indholdsrige Liv. Det var til at forudse, at den vilde blive
mangelfuld, og det er temmelig sikkert, at den paa mange
Punkter er gal. Den eneste, der virkelig kender Forholdene
i dette Tidsrum tilbunds, er nemlig Johan Rohde. Men
det maatte forsøges alligevel at give en Forestilling
om, hvormeget vi skylder ham, baade for hans Kunst og
for hans personlige Indsats, begge Udslag af den samme
høje Kultur, den samme retlinjede og dog hjertevarme
Karakter.
/. A. Bundgaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
