Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grebne Sind saa koncentreret og umiddelbart Udslag; ingen
har heller vovet sig til et saa sublimt Emne; og ingen havde
magtet at føre det frem saa overlegent sikkert og
betagende virkningsfuldt. — Som Udtryk for Følelsens
Vælde, Overbevisningens
Styrke betegner dette
Enkeltbillede et
Højdepunkt i Skovgaards
Kunst. Med det blev
lian sin Tids største
religiøse Maler.
Nu forstod man
da, at den frysende
tomme Domkirke,
som stod og ventede
paa at fyldes med
Kunstens Liv, blot
havde ventet paa
Joakim Skovgaard. For
en Gangs Skyld har
de Folk, som den
Gang raadede for
Kunsten herhjemme,
kendt den rette
Besøgelsestid. ––-
Det gør altid
Indtryk, naar man i
fremmed Land hører
noget af sit eget blive rost. I Efteraaret 1888 opholdt jeg
mig i Norge hos Venner, der ingen Lejlighed forsømte til
at demonstrere, hvor langt vi Danske var distancerede af
Nordmændene, ogsaa i Kunsten naturligvis. Vi traf en Dag
paa en Fjorddamper
Fritz Thaulow, og
han kom — som
rimeligt var — til at tale
med mig om den
nordiske Kunstudstilling,
som den Sommer
havde været afholdt i
København. Med
Beundring omtalte han
saaledes dekeramiske
Arbejder, som danske
Kunstnere, bl. a.
Brødrene Skovgaard og
Bindesbøll ved den
Lejlighed første
Gang havde udstillet.
»Vi gjorde jo for
Resten et godt Kup
dernede«, sagde han, og
der lyste et stolt Smil
i Kæmpens gode
Øjne, »vort Nationalmuseum snuppede det genialeste Billede,
paa Udstillingen, Joakim Skovgaards Bethesda Dam, fra
Jer.« Jeg triumferede i mit stille Sind, og en af mine
norsknorske Rejsekammeraters drilske Bemærkning om, at vi
Danske ikke en Gang forstod os paa vor egen Kunst, men
Den lille svøbes. 189S. Tilhører Kunstneren
Udhuset ved Østrøø. Holland. 1900
maatte have Nordmændene til at sige os, hvad der var det
bedste, gjorde intet Skaar i denne Triumf, for i mit Hjerte
var jeg af samme Mening. Bethesda Dam havde ikke
mødt den énstemmige Beundring, der tilkom det. Det kunde
aldrig være faldet
den daværende
danske Gallerikommision
ind at erhverve et
Billede som det.
Men ikke
desmindre Thaulows
Vurdering af det var og er
rigtig nok.
Det indtager en
mærkelig Plads i
Skovgaards
Produktion, baade ved sin
kunstneriske Form og
sit Gemyt. Som
imponerende Løsning
af en meget
vanskelig Opgave er man
tilbøjelig til at
betragte det som det
første i Rækken af de
»store« Billeder, der
fører op mod Viborg.
Men man kunde med
lige saa stor Ret
sætte det som en Slags Afslutning paa de italienske Billeder.
Det er jo baseret paa Studierne fra Syden og bringer os
et hedt Pust dernedefra. Motivet er ganske vist hentet fra
Biblen, men aldeles ikke religiøst opfattet. Synspunktet er
en Malers, en
udpræget Friluftmalers, —
og Opfattelsen!
Sommetider farer der dog
en Djævel i Kroppen
paa denne storstilede
Joakim Skovgaard!
Han er slet ikke saa
højtidelig al Tid. Her
lér han ganske
ubarmhjertigt over
Staklernes burleskeBlanding
af vildt Raseri og
afmægtig Elendighed!
Bethesda Dam er jo et
fuldkomment
naturalistisk Stykke Kunst,
anlagt paa den
største Illusion,
Impressionisme nærmest.
Samtidens
Kunst-Administratorer, der
havde saa ringe Forstaaelse af den rent artistiske Alvor i
saadant et Arbejde — det led Zahrtmann jo ogsaa under —
fandt nærmest, det var en Slags Halløj med
Borgermusi-ken. Billedet gik altsaa til Norge (det er for Resten slet
ingen Skade til, om et udmærket Stykke dansk Kunst en
193
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
