Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gang imellem gaar udenlands). Men Emil Hannover, der
havde Føling med sin Tid, fik en halv Snes Aar efter
Joakim Skovgaard til at male den glimrende Kopi, som
nu hænger i Hirschsprungs Museum. Venner af Skovgaards
Kunst vilde heller ikke gerne helt undvære Bethesda Dam.
De følgende store
Arbejder er enten
helt naturalistiske,
som det af Pennina,
der spotter Hanna,
fremragende navnlig
ved sin slaaende og
følsomme
Menneskekarakteristik, eller
helt stiliserede som
Bebudelsen i
Hellig-aandskirken. Et
enkelt af dem,
Altertavlen med Kristus, der
modtager Røveren i
Paradis (nu i
Hirschsprungs Museum),
staar inidt imellem.
Figurerne med de
forgyldte Glorier og
straalende Klæder er
stiliserede,
Landskabet med den uforglemmelige, svungne Paradisniur,
væsentlig naturalistisk. Dog virker Billedet til Trods for denne
Brist paa Helhed festligt, og bedaarer ved en vis naiv
Skønhed, som maatte harmonere smukt med den simple
Landsbykirke, det var bestemt til (Kirken paa Mandø, hvor
en Kopi af det er anbragt).
Hvert af de nævnte Billeders Fremkomst var i sin Tid
en Begivenhed, der
vakte Beundring i
den forholdsvis lille
Kunstverden, som
den Gang var ung
med Joakim
Skovgaard eller yngre.
Hvert af dem er
endnu stadig et
ejendommeligt, et
enestaaende Værk, Mærkesten
paa den store
Kunstners Vej mod
»Stjernerne«. Alle peger de
mod andre Maal end
det gængse Maleri,
hvis Opgaver ligger
Alfarvejen nærmere.
Men samtidig
havde Joakim Skovgaard
ogsaa paa saadanne jævnere Omraader, men uden at være
bunden af faglig Begrænsning, skabt fremragende Arbejder.
Han begyndte jo paa det jævne som Landskabs- og
Dyremaler i sin berømte Faders Fodspor. — Dyrene var al
Tid Favoriter i den Skovgaardske Kunst. P. C. Skovgaards
dejlige Hjorte f. Eks. har intet mistet af deres Ynde i Søn-
nernes Fremstilling. I deres Tegninger og Maleri,
Skulptur og Vævning, i Bibelbilleder eller Eventyrillustrationer
optræder en Dyreverden, troværdig levende og skønheds-
præget, som kun faa Kunstnere har skabt den.–-
Det har en vis Betydning, at Joakim Skovgaard fra sine
tidligste Aar mest har
dyrket
Landskabsmotiver af svensk Natur,
som han blev
fortrolig med ved de
aarligt tilbagevendende
Ophold paa
Morbroderens Gaard, Øströo
i Halland. Han og
Broderen gik paa
Jagt her, snart med
Bøssen snart med
Malerværktøjet,
mellem Klippehøjder og
Søer, Heder og
Skove. Til en Begyndelse
var det dog mest
smaa Motiver, der
dyrkedes af de unge
danske Malere, men
fra senere Aar
stammer Billeder af mere
storslaaede Emner, som Joakims meget karakterfulde
Landskab med Trær i Blæst om den gamle Kirke; og ofte
træffer man i hans Kompositioners landskabelige Rammer, i
Bibelillustrationerne nu fra hans seneste Aar f. Eks.,
Motiver, knyttede til mer eller mindre direkte Indtryk fra
Hallands Natur.
Derimod har Bonnats Skole, som ogsaa han, efter
berømte Kollegers
Eksempel, besøgte en
Tid, ikke efterladt
blivende Spor i hans
Kunst. De brunsorte
Toner, som
misklæder hans Malerier fra
hin Tid (Begyndelsen
af Firserne) blev
luftede godt ud, da lian
mødte Sydens Lande,
Grækenland og
Italien, der skulde faa
saa afgørende
Betydning for hans hele
Retning. Samværet
med Zahrtmann
friskede ogsaa op paa
hans Farver. Joakim
Skovgaard er netop
saa stærk en Personlighed, at han al Tid har kunnet
modtage Impulser fra andre Kunstnere som fra anden Kunst,
ellers var han jo aldrig blevet det, han er.–
Hvor glædede vor nordiske Hellener, Julius Lange sig
over hans Parthenon-Billeder, der viste saa fin Forstaaelse
af Arkitekturens klassiske Skønhed!
194
Slangen i Paradiset. 1908. Tilhører Professor Rovst’ng
jægerne vender hjem. 1886-88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
