Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OMKRING BINDESBØLL
Maleren Svend Hammershøj, har i Anledning af deh nylig afsluttede Udstilling
i Kunstindustrimuseet af Binde s boils Arbejder vist Samleren den
Elskværdighed at skrive til os nedenstaaende Artikel om Bindesbølls Forhold til Kunstindustrien.
204
UBETINGET hører det til de store Sjældenheder,
at et Navn to Gange i Løbet af et Aarhundrede
gør sig gældende med den Styrke og Kraft, som
Navnet »Bindesbøll« har gjort det i dansk
Kunsthistorie. — Første
Gang gennem M. G.
Bindesbøll, født 1800.
— Ren og afklaret
staar denne Kunstner
forlængst i et af de
ypperste Værker
indenfor dansk Arkitektur,
og Navnet er sikkert
for den store
Almenhed udelukkende
knyttet til dette
Hovedværk, »Thorvaldsens
Museum«. — Den
Modstand og de
Storme, der rejste sig oin
ham og hans
Arbejde i langt
forsvunden Tid, og som
næppe nogen betydelig
Begavelse kommer
udenom, er forlængst
glemt.
Paa anden Maade
stiller det sig endnu
med hans Søn,
»Thorvald — Bindesbøll«,
hans Navn klinger
stadig i Retning af et
Hornsignal, der kalder
til Kamp, virkende
højst forskellig paa de
mange Beundrere og
Venner, for ikke at
tale om de Uvenner, som
stedse saa levende
mindes ham.
Ganske naturligt
maa dette vel siges at
være, da eier endnu
ikke er gaaet 20 Aar
siden Bindesbøll gik
bort. Det falder
stadigvæk lidt vanskeligt,
saa kort efter hans Død, at danne sig et fyldestgørende
Overblik af Hovedlinierne i denne store Begavelses
righoldige Produktion. I Virkeligheden har han gennem
sit mangesidede, dekorative Arbejde skabt sig en Bygning,
som ikke staar tilbage for hans Faders store Livsværk, kun
turde det være vanskeligere at overse.
Det er derfor af største Betydning og højst
paaskønnel-sesværdigt, naar Kunstindustrimuseet har taget den
vanskelige Opgave paa sig at aabne sine nye Lokaler med en
samlet Udstilling af »Th. Bindesbøll«? Arbejder, ovenikø-
bet lagt tilrette af den,
der bedre end nogen
anden var istand hertil,
som var blandt de
første til at faa Øje paa
hans store Evner,
nemlig Direktør Karl
Madsen, der allerede 1887
i »Tidsskrift for
Kunstindustri« skrev
en uforglemmelig og
sprudlende Artikel om
Arbejdet paa Utterslev
Mark, hvor Bindesbøll
sammen med flere
andre af vore bedste
Kunstnere
paabegyndte en ny »Æra« for den
danske Keramik, der
siden har haft en saa
rig Udvikling, og som
stadig giver Genlyd
ikke alene herhjemme,
men ogsaa i Udlandet.
Dekorativ Kunst og
særlig Begrebet
Ornamentik i dette Ords
bedste Betydning, har
utvivlsomt
overordentlig meget at sige for et
Lands Kunstudvikling,
og danner som saadan
en uvurderlig og
nødvendig Basis at bygge
paa; en mere
omfattende Redegørelse
ligger ganske naturligt
udenfor denne Artikels
snævre Rammer, men
maaske det kunde
være nyttigt at gøre
opmærksom paa de
Kunstnere blandt
ældre Generationer, som
har haft noget paa Hjerte paa dette Omraade, og ved at
nævne nogle Navne, vise, at disse hører til de ypperste
i dansk Kunsthistorie. De gaar helt tilbage i det 18.
Aarhundrede, saaledes Mænd som N. Abildgaard, J.
Wiedewelt, og senere H. E. Freund, M. G. Bindesbøll, J. Th.
Lundbye, L. Frølich, P. C. Skovgaard, Constantin Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
