Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og mange andre kunde sikkert nævnes; som man vil se,
alt i alt, en udsøgt Blomsterkost af Danmarks Kunstnere.
Det var vel for en Del dikteret af en særlig Trang og
Ønske hos de fleste af disse, nemlig den, at skabe smukke
og særprægede Omgivelser i eget Hjem, som har været en
af Hovedaarsager ne hertil. Hjemmet spillede jo en større
Rolle i tidligere Tider, ialtfald er der herigennem skabt et
særlig dansk Nationaleje,
som har og vil faa den
største Betydning for dansk
Kunst, og som det
rimeligvis er vanskelig at finde
noget tilsvarende til
udenfor Danmark.
Paa Kunstindustrimuseet
faar man delvis Føling
hermed, desværre næppe i saa
høj Grad, som det burde
være Tilfældet, for der
kommer vel nok den Tid,
hvor ogsaa Udlandet vil
søge hertil netop for at
studere denne Udvikling;
ialtfald er her et Omraade,
hvor vi evner at vise noget,
ellers har vi jo desværre
hverken Magt eller Midler
til at komme op paa Siden
af, hvad de store Museer
i Udlandet kan fremvise.
Maaske der kom en
Standsning i nævnte
Udvikling i 60—70erne, men
til Gengæld bliver
Bevægelsen saameget rigere og
friskere fra Midten af
80-erne. Dette gav sig tydelig
Udslag paa Udstillingen 88
gennem
»Oekorationsfor-eningens Udstilling«, som
ganske vist var et meget
snævert, men til Gengæld
overordentlig
betydningsfuldt Led i den forholdsvis
store Udstilling.
Det var dengang den
yngre Generation af
Kunstnere, der havde noget paa Hjerte i dekorativ Retning, som
tog Initiativet; interessant og vel værd at bemærke, er den
nøje Forbindelse med de tidligere Slægtled, idet de, som
her mødte frem med de mest betydningsfulde dekorative
Arbejder var Børn af ældre Kunstnere, saaledes Elise
Konstantin Hansen, Susette Skovgaard, Brødrene Niels og
Joakim Skovgaard og Thorvald Bindesbøll.
Direktør Karl Madsen skriver herom i »Tidsskrift for
Kunstindustri«, 5. Hefte, 88: — Dekorationsforeningen blev
stiftet Efteraar 1887. Dens Maal var at samle danske
Kunstnere, der af egen Drift — uclen at staa i
Forbindelse med noget industrielt Etablissement — havde syslet
med Kunsthaandværk og dekorative Arbejder — til en fæl-
Krukke, tilhører Frk. J. Bindeshøll. Højde 80 cm. Sign. T. B. 1803, Eijrig.
Farvelagt Tegning, tilhører Direktør Karl Madsen
les Repræsentation paa den store nordiske Udstilling.
Særlig var det Ønsket om at udstille en Samling af
Pottemagervarer fra Utterslev og Valby, de Frølichske Møbler og
Fru Ida Hansens Broderier, der grundlagde Foreningen.
Det er disse tre Grupper, der danner Kernen af
»Dekora-tionsforeningen«s Udstilling.
Oprindeligt var det Foreningens Plan tillige at søge
tilvejebragt en omfattende
Udstilling af, hvad afdøde
danske Kunstnere fra
Abildgaards Tid i det stille
og dulgte har frembragt
paa Kunsthaandværkets
Omraade. Den knebne
Plads i de Lokaler
Foreningen har faaet anvist,
forbød imidlertid at
gennemføre Planen i den
Udstrækning, det fra først var
paatænkt.
Thorvald Bindesbøll er
født 21. Juli 1846, hans
Fader døde allerede 14.
Juli 1856; først sent
kommer hans Evner til
Udvikling, selv blev han en
moden Mand, inden dette
indtræffer, han rives med paa
et Tidspunkt hvor nye og
friske Impulser gør sig
gældende i dansk Kunst
paa saa mange Omraader.
Til at begynde med maaske
tilsyneladende svag og
famlende, men længe
varer det ikke inden hans
Evner og Kræfter udfolder sig
i en forbausende Grad og
i et forholdsvis kort Spand
af Tid udfører han et rigt
og mangesidet Arbejde,
som kun faa evner at gøre
det, selv i en lang
Livsperiode.
Det maa ikke glemmes,
at Bindesbøll ligesom
Faderen var født og baaren
til at være Arkitekt; det laa ham i Blodet, forsaavidt fik
han ogsaa i denne Retning, allerede inden han begyndte
paa sit dekorative Arbejder, udrettet tilstrækkelig til at
dokumentere sine store Evner, men Samtiden var ikke
lydhør nok for hans Begavelse og stillede ham yderst faa
Opgaver, hvad der rimeligvis er et Tab for dansk
Arkitektur. Joakim Skovgaard rammer sikkert det rette, naar
han i sine Mindeord i Gads danske Magasin, Oktober 1908,
skriver:
— Ogsaa vor Tid kommer engang under Historiens Dom,
for Arkitekturen vil den sikkert lyde: Bindesbøll Fader og
Bindesbøll Søn skulde 1 have brugt alt hvad I kunde,
medens I havde dem. Hvi gjorde I det ikke? —
205
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
