Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LUDVIG KARSTEN
IN MEMORIAM
Kaj Borchsenius skriver nedenfor om den norske Maler Ludvig Karsten, der nylig afgik ved Døden
i Paris og følte sig nær knyttet til Danmark. Artiklen ledsages af nogle karakteristiske Karsten-Billeder.
Maleren Ludvig
Karsten er død!
-— — Herman
L Wildenvey har
kaldt en Digtsamling
Ildorkestret. Karstens
Produktion er et Ildorkester —
hans Billeder musikalske
Virtuosnumre, blændende
og funklende, daarende og
skønne. I de bedste
Arbejder er Klangene saa rene og
dejlige, at det kan risle ned
ad Ryggen paa Beskueren.
Men Karsten vilde sikkert
gerne gælde for en
Forargelsens Brand, som Munch
var det i sin Tid, vilde være
raa og stærk. I
Virkeligheden er han følsom og
indsmigrende.
Karsten kom heller ikke
til at dele Skæbne med
Munch. Han blev ikke
forkætret og forfulgt —
snarere beundret og forkælet af
en ikke lille Menighed.
Karsten var ogsaa en
uimodstaaelig Charmør, en
gud-benaadet Troldmand, der
havde et rent-ild djævelsk
Haandelag. Men var han
egentlig saa moderne, som
Christian Krohg en Gang
har skrevet i »Kunst og
Kultur« — et typisk Barn af sin
Tid?
Karsten var og blev
Impressionist. Han fulgte ikke
med Tidens Søgen, var
ingen Eksperimentator.
Karsten valgte det Udtryk, der
var ham naturligst -— det,
der gav ham de frieste
Tøjler. Overfladens kapriciøse
Ynde betød det samme for
Karsten som for Rokokoens
stofglade Kunstnere. Alt fik
Liv under hans Hænder.
Betegnelsen et Stillleben blev
en Absurditet, naar man
stod overfor Karstens
Opfattelse af et Vaskebord med
dets prosaiske Tilbehør. Jo
enklere Motivet var — desto
lykkeligere boltrede Karsten
sig i en vellystig Strøm af
Farve, der brusede og
sydede hen over Lærredet. Intet
var for ubetydeligt for ham
— intet var umalerisk. Han
saa ikke, at noget var falsk
eller uskønt. En
Fantasirædsel af en kras rød Sofa blev
Selvportræt. Tilhorer Grosserer Tetzen-Lund
Ved Vaskebordet. Tilhorer Apoteker Kongsted
Badende Kvinder. Tilhorer Professor Olaf Thomsen
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
