Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en spillende
koloristisk Studie i
Rødt. Han følte
som noget
ganske selvfølgeligt,
hvordan Farven
maatte være,
ligesom en Digter
instinktmæssig
fornemmer
Rytmen i et Digt.
Naar Karsten
tog fat paa de
store Opgaver,
saa var han paa
en Maade
bundet af sin Tid.
De dystre
Motiver »Tæring«,
»Syg Pige«,
»Korsfæstelse«,
var mere
obligatoriske for
Tidens Retning end fødte af Karstens Temperament. Han
nød dem artistisk, men følte dem ikke menneskeligt, som
Munch har gjort. For Karsten var Farven egentlig alt. Han
var »Maleren« af Guds Naade. Tænk blot paa Billeder
som »Forf. med den gule Straahat«, »Liggende Model«,
Liggende Model. Tilhører Grosserer Tetzen-Lund
»Pløjescene« og
Ribera-Kopien.
Selv Munch i
sine bedste
Billeder naar ikke
højere soin
Kolorist. Men Munch
er ikke alene
Farve og Stof
— han er den
geniale
skabende Aand, og det
var Karsten ikke.
Vor Tid søger
mere og mere
mod »Værket«,
den højere
Enhed af Form,
Farve og
menneskelig Indsats.
Derfor er de
ældre Samtidige,
Munch og
Willumsen, langt mere Børn af deres Tid. De bærer ind i
Fremtiden, er Pionerer tillige.
Men Karsten vil blive staaende som en dejlig Maler, en
festlig Musikant, der altid vil fryde den ægte Kunstvens
Øjne og Sanser.–Ildorkestret dør aldrig.
MINDRE MEDDELELSER
EN OLD-MASTER KØBT TILBAGE
TIL ITALIEN
Af og til finder et af de store Mestres
Arbejder Vej tilbage til Italien. Det sidste,
der saaledes efter mange Aar i fremmed
Land er købt tilbage af en italiensk
Samler, er Giovanni Segantinis berømte Billede
Ora Mesta, der i en lang Aarrække havde
Plads i et tysk Galleri, hvorfra det blev
solgt til Neupert-Galleriet i Zürich. Dette
laante det til Udstillingen i Venedig for at
det kunde komme med i en større
Samling af Mesterens Arbejder, en Ordning,
der var bragt istand ved fælles
Bestræbelser af de to Regeringer. Billedet er nu efter
langvarige Forhandlinger solgt til Marchesa
Mathilde Negrotto Cambioso Giustiniani,
Genua. Prisen er noget over 100,000 Sw.
frs., i danske Penge mellem 70,000 og
80,000 Kr. Dette skal være den højeste Pris,
der er betalt for noget Billede ved
Udstillingen, en Degas er Nummer to, men det
samlede Salg fra Udstillingen er ret
betydeligt.
FREDERIK II SOM LÆSER OG
BOGVEN
B. Krieger beskæftiger sig i forrige Hefte
af »Deutsehen Rundschau« med en Side af
Frederik den Store, som vi ellers ikke
kender. Fr. II var klar over at hans
Uddannelse var meget mangelfuld, og at dette
ikke blot skyldtes hans Fader, men ogsaa
hans egen Efterladenskab, Krieger betoner,
at Frederiks Biblioteker (seks i Tallet, af
hvilke det i Breslau findes i sin oprindelige
Tilstand) helt igennem er at opfatte som
et Spejlbillede af hans Aandsliv. Hvad der
laa udenfor hans Interessesfære havde
ingen »Borgerret« i hans Biblioteker. Det
overrasker, at Frederik ikke kunde læse
engelske, italienske, græske og latinske
Værker paa Originalsproget, fordi han ikke var
disse Sprog mægtig. Et eget Feltbibliotek
havde Kongen ikke, men nøjedes med.
hvad der fandtes i de forhaandenværende
Biblioteker, af hvilke det i Neue Palais var
det største og omfattede noget over 2000
Bind. Et Bogmærke havde han ikke, de
forskellige Bibliotekers Bøger adskiltes ved
forgyldt Bogstavpaatryk paa Bindet.
Ogsaa om de Priser han betalte for sine
Bøger er vi underrettet gennem de
modtagne Regninger. For et broscheret Bind
betalte han gennemsnitlig en Daler. Han
glædede sig ogsaa over smukke Bøger, og
købte en Del der handlede om Arkitektur,
navnlig maaske for at bruge dem som
Forbilleder ved sit eget Byggeri.
MALERIPRIS EFTER FLADEMAAL
Ifølge de jugoslaviske Blade, vækker en
for Tiden verserende Retssag stor
Opmærksomhed i Kunstnerkredse. En Maler
Wladimir Filakovac anklagede Lægen Ivan
Tar-nik for Kontraktbrud. Tarnik bestilte i sin
Tid for en Pris af 70,000 Dinarer 3
Billeder af Filakovac til sit Venteværelse. Til
det første Billede, »Kristus paa Korset«,
stod han selv Model. Da Billedet var
færdigt, modtog Kunstneren et Brev fra
Lægen, der meddelte, at han ikke reflekterede
paa de bestilte Billeder, da Kristus paa det
første Billede »ikke var elegant nok«. I
Brevet ytrede Tarnik desuden sin
Utilfredshed med en af de tre Konger, og indvendte,
at Kaspar ikke bar den Haarvækst, som
han, Dr. Tarnik, havde ønsket. Heller ikke
Engleskikkelserne var Lægen tilfreds med,
da Maieren ikke havde fremstillet dem med
de traditionelle Musikinstrumenter.
Filakovac paaberaabte sig sine tidligere Arbejder,
sit Ry og afslog med Henblik herpaa den
af Dr. Tarnik tilbudte Skadeserstatning paa
17,000 Dinarer. Det er interessant at se,
hvordan Dr. Tarnik er kommet til dette
Beløb. Han udregnede i Fællesskab med
sin Advokat de tre Maleriers Flademaal,
fastslog Stdrrelsen af det leverede Billede,
og fastsatte den paa dette Maleri faldende
Del af Prisen til 17,000 Dinarer.
208
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
