Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ej nar Nielsen: Helvede
DØDEDANS
Professor Ejnar Nielsens jævnaldrende og samtidige fra Akademiet vor Medarbejder Maleren Sophus J ti
r-gensen, skriver i Anledning af den nylig afsluttede Udstilling paa Charlottenborg om Kunstneren og hans Værker.
PRÆSTEGADEN kaldtes i den
mørke Middelalder den venstre
Rhinbred mellem Køln og Basel, fordi
denne Egn fornemmeligst var
Sæde for de religiøse Anfægtelser og
Vækkelser, der skulde danne en hef
tigt attraaet Modvægt mod Tidens
nagende Uro og Tynge. Her
fremstod nogle af Historiens
navnkundigste Kirkefædre og
adskillige Sekter. Navnlig var Basel,
som ved sin Beliggenhed paa
Grænsen mellem et Nord og Syd,
et Øst og Vest, Stedet, hvor
Tidens Rørelser stærkest
midtsamler sig, og her finder vi da ogsaa
(1312—14), paa den sorte Døds
Tid, den saa mærkelige
Fremtoning »Dødedansen«, et manende
memento mori i Billeder, malet
først i Klosteret Klingenthal i
Anledning af, at Pesten i Basel
bortrev 10,000 Mennesker, og senere
paa Kirkegaardsmurene i
Forstaden St. Johannes.
Billederne forestiller
Knokkelmanden dansende en grufuldt
lystig Dans med Mennesker af
enhver Stand og Alder, dem han
ubarmhjertigt opsøger ved hvers
Einar Nielsen: Mand og Kvinde
kæreste Syssel og uden Skaansel
borthvirvler med sig i en fejende Kehraus.
Ud fra dem toner ét Kirkens Alvorsord:
»Søg Frelseren, mens Tid er; det er
den eneste Redning fra evig Død og
Helvede.« –- »Den kære Død fra
Basel« faar mange Steder sine
Efterlignere, til Luzern, Strassburg,
Lybæk, ja, til Danmark og
Sverrig naaer han; men sit
kunstneriske Højdepunkt giver
Baselmale-ren Hans Holbein den Yngre ham
i sine Træsnit, der udkom som
Billedbog i Lyon Aar 1530, og i
hvilken Kunstneren nøjagtigt
holder sig til de gamle Baselmalerier.
Saa har Billeddøden efterhaanden
udspillet sin Rolle. Sjældnere og
sjældnere trækker Kunstneren
Benraden ud af sit Skab for at
bruge den somModeltilhansdystre
Majestæt, og i den nyere Tid ser
vi ham kun nu og da, hos Millet,
Bøchlin, Klinger og enkelte andre
— indtil vi nu igen staar Ansigt
til Ansigt med en veritabel
Dødedans paa Ejnar Nielsens
retro-spective Udstilling paa
Charlnt-tenbor,g. Og Alderen har, som
rimeligt ’er, ikke lagt noget forso-
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
