Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ejnar Nielsen: Døden og Krøblingen
nende Drag i den frygtelige Oldings Fysiognomi. Vi ser
hans vansirede Kontrafej eller hans mørke Slagskygge i
næsten alle de Billeder, vi kender fra tidligere
Udstillinger, og tænker, belært af Begivenhederne i Middelalderen,
paa vore egne hejste Stormvarsler. Men da Historien ikke
gentager sig slavisk, og da Billederne hænger der for
Kunstnerens Regning uden Præsteskabets Indblanding, saa
maa vi søge andre Aarsager til, at Billeder af saa macabert
Stemningsindhold kan opstaa saa mangfoldigt og »leve« i
en Tid og under Forhold, der tilsyneladende har
foretrukket og præmieret kunstneriske Ydelser af en helt anden
— lykkeligere og gladere — Art.
Inden vi i al Korthed gaar i Gang med denne
tilsyneladende Sejlen mod Strømmen, vil vi gerne forudskikke, at
det ved en Værdsætning af kunstnerisk Ydelse
nuomstunder, ikke forekommer os nok at benytte Superlativer paa
mer eller mindre behændig Vis, men at det ogsaa er
nødvendigt at kende lidt til de Elementer, der ikke mindst
giver Sporen til adskillig kunstnerisk Stræben.
Det er os derfor kært, at Ejnar Nielsen til en Interviewer
ved et Dagblad — i Anledning af Udstillingen — selv har
peget paa, at hans Billeder allerede er bleven Historie, thi
ogsaa vor Mening er det, at en Vurdering af netop disse
Billeder ikke er rimelig uden nøjere Kendskab til
Begivenhederne indenfor dansk Kunst i de sidste halvtreds Aar.
Derfor kaster vi Blikket tilbage og finder Ejnar Nielsen
i Aarene 1890—93 som Elev af Kunstakademiets
Forbere-delsesskole under gamle Vermehrens Vejledning. Skolen,
der dengang var streng, ledet som den var af de Formens
og Farvens Mestre, der da sluttede Kreds om dansk Kunsts
Højborg, har ikke virket befrugtende paa den unge Mand
med det lidt tunge Malenemme og det nervøse
Temperament. Han reagerer stærkt overfor dens Krav til Balance
mellem Linie og Form, bryder af, og gaar over til de »frie«
Skoler.
Her hos Zahrtmann, der selv havde fristet lignende Lod
som mange af sine Elever, og nu søgt sin kunstneriske
Forløsning gennem opstemte, lidt kunstlede, Farvesyner,
reagerer han atter overfor disse, og reducerer sin Farve til Toner
— ofte næsten graa —mens han indrammer sine Billeders
Figurer og Partier med en ubrudt Kontur, og skaber, i
Forbindelse med den reducerede Form og Farve, en egen Stil
— et Flademaleri — der allerede da indvarsler Overgangen
til en Art af det saakaldte »moderne« Maleri.
Billedet »Portrætgruppe«, der er malet 1901, viser
tydeligt, i hvilken Grad der er slaaet af paa Fordringerne
til almen malerisk Bredde. I Stedet for Helheden — det
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
