Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN FRIE UDSTILLING
Ønsker en Anmelder ikke i alt for høj Grad at gentage sig selv kan han praktisk talt højst et Par Gange i en jævn
Gennemsnitslevealder skrive om Den Frie Udstilling. Nærværende Blads Anmelder har derfor allerede trukket de Veksler paa Læsernes
Overbærenhed, der kan være Tale om og overlader i Aar Æren til en helt ny Mand, den unge Kunsthistoriker Svend Rindholt.
DEN kære Familie
er atter samlet til
Foraarets store
Gæstebud i Den
Frie Udstilling. —
Der er blevet saa stille i
Stuerne. En bedsteborgerlig
Hygge spores overalt. Man
faar en lidt trykkende
Følelse af, at det
hovedsageligt er ældre Folk, der har
til Huse her, og man
fast-slaar med et Sind, der
uvilkaarligt stemmes vemodigt,
at Afblomstringen er
indtraadt for en hel Del baade
ældre og noget yngre
Udstillere.
Poul S. Christiansen er
saaledes blevet gammel i
mere end een Forstand. Disse blide, overmaade følsomt
opfattede Naturstemninger fra Lyngbyegnen ejer ikke
samme ungdommelige Friskhed som Motiverne fra Dyrnæs
i Forfjor, og betragter man Viggo Pedersens efterladte
Arbejder »Mod Roskilde Fjord« eller »Fra
Klostermarken« finder man det samme
dæmpede Skær over Farverne,
et blegt og blidt
Skumrings-skær, der vel for begge
Kunstneres Vedkommende maa
betragtes som den sidste, skønne
Afglans af en lang og straalende
Arbejdsdag.
Joakim Skovgaards »Jomfru
i Hindeham« staar ikke paa
Højde med sine beslægtede
Forgængere, og at Niels Skovgaard,
med sine nydelige, men ret
uanselige Smaating fra »Jomfruens
Egede«, har faaet udsolgt, maa
maaske ogsaa i nogen Grad
betragtes som et Udslag af
Ærbødigheden for de graa Haar.
Fritz Sybergs
Vinterlandskaber, Motiver fra
Overkjærbygy-den, og Udsigter fra Dvigstrup
Bakker er prægede af sikker
Holdning. De er karakterfulde
Udsnit af Naturen set gennem et
stærkt og livfuldt Temperament,
men virker alligevel ikke fuldt
saa overbevisende og
umiddelbare som mange af Sybergs
tidligere Skildringer fra Bondelandet.
Ernst Zeuthen: Et Vrag i Solstriben
Johannes Larsen synes
noget fornem og kølig, og
kun i »Landskab med
trækkende Gæs«, et fint afstemt
Billede, har han skabt en
Stemning, der fylder det
opladte Sind med en egen
stilfærdig Beskuerglæde.
Peder Hansens »Legende
Drenge« og »Rasmus
Porthøjs Markedsbod« er
skildrede i et smukt betonet
Farvesprog, men savner i
nogen Maade den dybe,
fyldige Tone, der forhen
sikrede Indtrykket af hans
Billeder mod hastig
Forglemmelse.
Om Johan Rohdes gamle
Melodier, der stadig er som
en blid Nynnen, gælder det derimod, at de lyse Klange
vedbliver at dirre i ens Sind længe efter, at man har tabt
Billederne af Syne. Særlig hans 2 »Fanø Mariner« og et
enkelt af Gademotiverne fra Civita d’Antino, ejer en helt
ungdommelig frisk og vindende Skønhedsfylde.
Niels Larsen Stevns møder
frem med redelige, velgjorte
Arbejder, i hvilke det eneste
Tegn paa Fornyelse er et
gyldent, lidt haardt Skær over
Farverne. Hans Altertavle til
Ballum Kirke er god i
Kompositionen, men lidt monoton baade
i Menneskeskildring og Kolorit.
I Aage Bertelsens
Efteraars-billeder med det store
»Kirsebærtræer med Udsigt over
Furesøen« i Spidsen er
Stemningen sprængt i en trættende
Mangfoldighed af Detaljer og
Møhl-Hansens Tordenluft er
ikke morsom mere. Han ser for
melantraurigt paa Tingene i
Modsætning til Andreas Friis,
hvis »Skovinteriører« og
Udsigter ved Vejlefjord er ganske
friske, om end lidt lovlig løse og
overfladiske i det.
Hos Niels Bjerre synes den
kunstneriske Afblomstring vidt
fremskreden. — Frydensbergs
»Grøntsager« er vedblivende
kønne og kedelige og Johannes
Glob er trods sit blændende
37
Axel Bentzen: Selvportræt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
