Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARL SCHOU UDSTILLINGEN
MALEREN EDV. WEIE PROTESTERER MOD DEN OFFICIELLE KRITIKS BEDØMMELSE
I en Artikel i Politiken af Bladets Anmelder Hr. K. P.
om Karl Schous Udstilling udstyret med mange
Løvefødder og Gesvejsninger forekommer der en særlig
Ud-pyntning, der trænger til et nærmere Eftersyn.
Schous Maleri saa temmelig ufortalt maa det være
berettiget at spørge om, hvad Hr. K. P. mener med at hele
den hjemlige moderne Kunst er paavirket af ham. Rent
bortset fra, at det jo dog nødig skulde komme til at staa
som nogen særlig Fortjeneste, kunstnerisk set, aldrig at
røre sig af Pletten, som K. P. med megen Omhu fremhæver
som det fundamentale i Schous Kunst, er det mig
ubegribeligt, hvorledes man kan blive Forbillede for noget nyt, naar
man selv saa bevidst staar fast paa noget gammelt.
Grunden til, at en. gammel Kunst undertiden bliver
forbilledlig for en ny beror nemlig paa, at den i sig optager
Problemer, der er forud for sin Tid, og som saa en senere
Periode genoptager og fører videre, men hvad man end kan
mene om Schous Maleri — Problemer indeholder det ikke.
Men det er det, der er Kernen i moderne Kunst, idet den
søger at gøre Farven i sig selv til det egentlige
indholdsmæssige, hvor den forrige blot anvender den som en Slags
illustrerende Appendix til en i al Almindelighed genremæs-
sig Fremstilling af Sagen. Moderne Kunst er den Kunst at
opfatte og gengive i omformet Skikkelse, den anden den
Kunst at se og gengive i Overensstemmelse med det sete,
og trods alle Udvandingsforsøg snart til Fordel for den
ene, snart til Fordel for den anden er der et Svælg
befæstet mellem disse Synsmaader, det ikke er tilladt at skalte
og valte med efter Forgodtbefindende, idet det
repræsenterer to vidt forskellige Naturopfattelser, det netop nu gælder
at holde ud fra hinanden, Naturopfattelser, som
selvfølgelig ogsaa adskiller de rent artistiske Principper, som jeg er
sikker paa, Hr. K. P. er den eneste til at finde et og det
samme. At der gives moderne Malere og saakaldte
Colori-ster, der simpelthen er ligeglade med disse Kendsgerninger
og laver culørt Genremaleri ud af moderne Kunst
vedkommer ikke Problemet, det henter ligefuldt sine Ideer
fra Steder, der intet har med Schous feminine Maleri at
gøre.
Dansk Kunstkritik skulde jo ikke gerne være det rene
Nonsens, men gøre en Smule Forsøg paa at forstaa, og
anstrenger den sig ikke snart lidt mere i saa Henseende,
synker den uvægerlig ned i Klasse med den Vare, man
stopper Pølser med.
SMAA UDSTILLINGER
JOHANNES KRAGH - MOGENS LORENTZEN - HJORTH-NIELSEN - MARGRETHE LEVY
EDVARD BORREGAARD - CARL BECHER - BACHS KUNSTHANDEL
JEG vilde gerne rosé den gode Vilje hos
Johannes Kragh. Det smukkeste
Billede paa Udstillingen hos Winkel og
Magnussen er en Gruppe Raadyr i Sne,
som han sikkert selv anser for et af de
ringeste. Det er der nemlig ikke gjort
meget ved. Naar det hele ellers er seværdigt,
beror det paa, ät de herlige franske
Katedraler, iian har farvefotograferet, virkelig
er saa pragtfulde. Og det er gjort
omhyggeligt og egentlig ikke slet. Navnlig
Skitserne af Glasmosaikerne fra Chartres og
Le Mans Poitiers og Bourges vækker et
uimodsigeligt1 Skønhedsindtryk. Det
forstemmende er at der blandt dem hænger
en Akvarel af ydre Udstyr som de andre,
som ligefrem virker som et Stød for
Brystet, naar man opdager den. Hvad i al
Verden er det for et Voxtryk, som har sneget
sig ind blandt hele Verdens mest lysende
Maleri?
Det er saamænd Frugten af hans
Studier. Et Glasmaleri, han selv har tegnet til
»Strødam«. (Det burde været noteret i
Katalogen!) Kunstneren har aabenbart
overhovedet ikke opdaget de gamles genialt
selvfølgelige Benyttelse af
Blysammenføjningernes Linjenet som Konstruktionsske-
let for Maleriet, at de gode gamle
Glasmalerier (det maa lades Johannes Kragh,
at han kun har kopieret det ypperste) altid
var Glasmosaiker.
Eller det har han nok, men har villet
være moderne og har opnaaet at virke som
en middelmaadig engelsk Praeraffaelit.
Undertiden hører til at være virkelig mo-
Edvard Borregaard: Strandbred ved Nizza
derne Modet til at være gammeldags. Det
savnes hos denne Maler.
Mogens Lorentzens Udstilling i
Studentersamfundet er ikke blevet daarlig
opreklameret. Han er overhovedet et sympatisk
Menneske, en Kunstner med Humør i, som
ikke er bange for at slaa Knytnæven i
Kirkestolen og raabe »Skaal Gutter« midt
under Prædikenen. En af den Slags
Mennesker, som sætter lidt farvet Mening paa
Tilværelsen med sit røde Skæg og forsorne
Lune, og som er dejlig fri for Humbug.
Det er baade Synd og Skam, at han ikke
kan tegne. Han havde fortjent det mere
end nogen anden. Men Stregerne føjer sig
ikke sammen i hans Grafik, de ligger alene
hver for sig og giver hverken Rum-,
Formeller Fladeindtryk. Naar der alligevel er
Liv over de Hundrede udstillede
Litografier og Tegninger, er det af rent litterære
Grunde: Ideerne er gode. Det er intet
Tilfælde, at netop Mogens Lorentzen vidt og
bredt hævder den fri Kunsts Fallit og
peger paa Reklamen som det rette
Arbejdsfelt for vor Tids Kunstnere. Var jeg ham,
havde jeg ikke behøvet nær saa mange
Ord for at overbevise mig om
Ræsonnementets Gyldighed, for mig selv. Jeg tror,
47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
