Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjorth-Nielsen: Selvportræt
Lithografi
at vi har noget at vente af ham, naar hans
fortræffelige Overtalelsesevne faar Bugt
med den gamle Adam i hans eget Bryst.
Jeg kan ikke forlade ham uden i
Sandhedens Interesse at bekende, at Litografiet
»Frugtsommelig Moder« ved den tomme
Vugge, mellem Vinduet til venstre og de
aabne Døre tilhøjre, virkelig forekommer
mig usædvanlig smukt, saa smukt, at
endogsaa Opbygningen synes at antage
Fasthed og Balance. Men jeg kan ikke være
blind for, at Virkningen ikke er fremkaldt
af tegnerisk Kunnen, men virker paa
samme Maade som et Brev, som Vidnesbyrd
om et sjældent storartet Mandfolk. At det
ikke saa meget er Tegningen, som ham,
der er god, og som man føler Glæde over.
Hjorth-Nielsen, som udstiller hos Wils,
er ogsaa en ung Mand. Og en af de
rigtige. Han har faaet en Snes Billeder Retur
fra Charlottenborg, men hører ved Gud
ikke til dem, som skal hjælpe paa
Selvtilliden med andres Forsikringer om hans
Fortræffelighed. Altsaa laver han sit eget
Charlottenborg. En træffende Betegnelse,
forsaavidt som en stor Del af Billedernes
Berettigelse maa søges i den Betydning
for Kunstneren selv, han — med eller uden
Ret — tillægger dem. Han er som alle
helt unge utvetydigt paavirket udefra: Et
Kvindehoved i Graabrunt vilde, hængt paa
Hovedet, saa man ikke saa, hvad det
forestillede, kunde gaa for en Picasso fra den
tilsvarende Periode, en Modelstudie
repræsenterer den Giersingske Stil, det større,
aflange Billede »Mennesket i Skoven«, er
lige til Titlen Munchsk. Men Portrætterne
er i dobbelt Forstand af ham selv.
Navnlig et, bygget myndigt og kraftigt op af
brede, lysmættede graa og varmt brune
Penselsstrøg viser, at han har Kræfterne.
Det fremgaar af dem alle, at han hverken
kender Beskedenhed eller
Selvovervurdering, en paaskønnelsesværdig Egenskab
hos en saa ung Mand, specielt fordi
ialtfald det er udtrykt rent kunstnerisk uden
Leflen med Idé eller Litteratur eller noget
andet bildende Kunst uvedkommende. Jeg
tror paa ham, men man faar være lidt
taalmodig med de afgørende Beviser. Hans
Slags vokser støt og sejgt og langsomt
efter Egenes Vis, men de er gode at holde
sig til.
Paa Margrethe Levy’s Udstilling i
Møn-tergaarden er et lille Billede af en ganske
ung Pige i grønt. Det er dejligt. Haarets
matte Glans, de store Øjnes Taage, den
umodne Mund er givet med en
Sjælfuldhed, som næsten gør ondt. Det er
simpelthen dejligt dette enkle Billede i tre simple
Farver: grønt, gult og vagt rødt. Det er
saa fint, at det meste af Lærredet staar
urørt rent. Det er aabenbart et af
Kunstnerens sidste Arbejder, saa vi har ikke for
os en afsluttet Produktion, men
Begyndelsen af en Udvikling. En Blomstring om
man vil. Som sagtens ikke sætter Frugt?
(Er »Lysbehandling« kanske ikke
mislykket?) Det skal ikke alle Blomstringer
heller ...
Det lille, atter og atter gentagne, Trick
med at fremstille Tvillinger eller Søskende,
som ligner hinanden meget, saa at det i
Virkeligheden bliver samme Portræt malet
to Gange, er saa nydeligt og henrivende.
Det er den Slags, Børn kan gøre og som
gør dem uimodstaaelige.
Sunde, søde Børn om en nyfødt Unge
med klare, grønne Øjne. Huden er skær
saa der kommer rosa Skygger, hvor
Leddene højes. Ansigternes Udtryk er spændt
af den karakteristiske, skabagtig-ægte
Barnebeundring, som er velgørende for et
skaaret og arret Mandfolkesind, som Suk
og Graad. De har kærminde- eller
himmelblaa Øjne, nogen af Børnene. Eller det
hedder vist endda vandblaa. Ogsaa nogen
brune. Tvillingerne med Fuglereden har
saadan brune, dumme, straalende Øjne og
Æbleskivekinder, bløde, sjaskede Læber.
Jeg sagde før Trick. Det gælder rigtig
de storre Billeder. I »Dans« sidder en
skægget, ældre Herre i Forgrundens ene
Side, bogstavelig talt med det runde
Cafébord paa Skødet; det maa han nøjes med.
Overfor ham en sparsomt ekviperet
Ungmø med sin Bibabu. I Baggrunden filer et
Nigger-band. I gule Lyskegler danser de
blaa Husarer. Bevægelsen er morsomt
fremstillet i Benenes Kalveknæethed. Det er et
Øjebliksbillede af en Situation, som man
føler, hurtig maa forandres. Et uskyldigt
Bedrageri, som henrykker allermest den,
som gennemskuer det. Ganske samme
Virkning i »Bruden«, som staar i Billedets ene
Side, mens hendes Slør har en Flig
hængende over Trappegelænderet helt ovre i
den anden, det maa være i Færd med at
glide ned, da hele Billedets Tyngde ligger
i modsatte Side!
Et lille blødt Landskab er som spejlet i
et dugget aftenligt Øje.
Edvard Borregaard (Atelierudstilling i
Vester Voldgade 90) har ikke alene
Fornavn fælles med Munch. Ogsaa Farvesyn.
Ogsaa Emnevalg. Ogsaa Modeller (klædt
paa efter Mode 1890). Ogsaa Titler. Det
skulde synes utroligt, at der ikke var Tale
om det pure Epigoneri. Og dog er det
næppe Tilfældet. Noget absurd fælles i
Anlæg og Oplevelse har aabenbaret Ver-
Margrethe Levy: Portræt af
Fra Johs. V. Jensen
den for dem begge i samme Spøgelseslys.
Alligevel vil Ligheden sikkert ikke i"
Længden vedblive at være saa paafaldende. Mens
Munchs Styrke ligger i Formen, han er
paaholdende og tung i Farven, hans
almindeligste Træsnit eller Radering
aabenbarer ham i sit fulde Omfang, er
Borre-gaards Tegninger og Raderinger ganske
intetsigende, mens hans upaatvivlelig
bedste Arbejde, »Strandbred ved Nizza«, netop
virker ved sine mangfoldige, modigt
modstillede Farver: svære gule Konturer og en
Dynamik af tunge Penselstrøg i orange,
grønt, zinkgraat, blaat, rosa, kirsebærrødt,
violet.
»Kysset« er et smukt Billede, men i
næsten stødende Grad Munch-pastische
(Mandens Ansigt ligner saaledes umiskendeligt
Munchs!), kun ganske lidt personlig
betonet i Farven.
Hele hans Farveindstilling lader ham paa
Vejen fra Munch ramle paa Karsten, et
Møde, som har givet blaa og gule Mærker
og røde Striber og Klatter med.
Men han er en ung Mand. Naar
Saarene læges skal det nok vise sig, han har
faaet Kræfter af sit vel nære
Haandgemæng med de to store Nordmænd, han
staar trods alt overfor dem paa adskillig
mer lige Fod end de utallige andre —
navnlig tyske — Epigoner, det sidste Aarti
har fostret.
I Kunstboden i Hyskenstræde udstiller
Carl Becher en Samling Billeder, der
vidner om en vis manuel Dygtighed, men uden
Spor af personlig Indsats, der er dog næppe
Tvivl om, at den endnu ganske unge Maler
med Tiden kan naa frem til at yde et
Arbejde, der har Bud til vore
Kunstinteresserede.
Bach’s Kunsthandel har i de udvidede
Lokaler arrangeret en Udstilling af mindre
Arbejder af H. A. Brendekilde, Aage
Bertelsen, Sally Philipsen, Albert Kongsbak,
Axel Søeborg, Johan Rohde, Julius
Paulsen samt et Par fynske Tegninger af
Syberg og en enkelt, seværdig Ole
Søndergaard.
Den er smagfuld og smuk.
Broby Johansen.
48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
