Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KUBISMEN
FORUDSÆTNINGER - MAAL - HISTORIE - SKÆBNE
Maleren Ernst Goldschmidt har i et herværende Dagblad forsøgt en Redegørelse af moderne Kunstprobtemer.
I Tilknytning hertil har vi anmodet vor Medarbejder Broby Johansen om at skrive en Artikel om
Kubismen. De ledsagende Billeder er alle i dansk Eje, for de to Picasso Billeders Vedkommende, der af Hensyn til
Pladsen er gengivet vandret, gælder, at de begge skal betragtes lodret, men Prøven for et godt kubistisk Billede
er som bekendt bl. a. ogsaa den, at Billedet skal kunne taale at ses fra alle Sider uden at falde sammen.
I Platons »Philebor« siger: Protarch:
»Hvilke Glæder, Sokrates, kan med rette
betegnes som de sande? Sokrates: Det
er de, hvis Genstand er skønne Farver
og skønne Figurer og de som opstaar af
Klange, med andre Ord alle de, hvis
Berøvelse ikke føies som noget smerteligt og
hvis Nydelse er en Følelse af Behag uden
nogen Tilsætning af Smerte. Protarch:
Hvordan skal det forstaas, Sokrates?
Sokrates: Ved skønne Figurer forstaar
jeg ikke det som Flertallet. Men jeg
tænker paa det retlinjede og det
cirkelformede og paa Ting af den Slags,
som er udarbejdet fast og
jævnt, Arbejder udført med
Lineal og Vinkel; thi jeg
paastaar, at saadanne Figurer ikke
som de andre blot er skønne,
naar man sammenligner dem
med noget andet, men skønne i
og for sig, og at de vækker en
bestemt for dem ejendommelig
Lystfølelse, som ikke betyder
Sanseglæde. Forstaar du mig
saa?
At der er en eller anden
Slags Forbindelse mellem
Mennesket og Geometrien, maa i
hvert Fald være gaaet op for
det moderne -By- og
Industrimenneske, som færdes i
firkantede Huse med terningformede
Rum, gennem Rudernes
Kvadrater ser ned paa retlinede Gader, som
føres til sin Arbejdsplads af en Vogn paa
Hjul ad parallelle Skinner, som arbejder
ved en præcis Maskine eller et
Skrivebord med firkantede Bøger og
rektangulært Skrivepapir. I Butikerne er selv Frugt
og Grønt, Høns og Duer ordnet i
Pyramider, Fiskene spærret inde i kvadratiske
Kar. Kartoteket, hvormed det moderne
Menneske bringer Orden i sit Materiale,
bestaar af regelmæssige Kort med
regelmæssige. Inddelinger. Løsnet for alle
Partier, Retninger og Anskuelser uden
nogensomhelst Undtagelse er Orden. Hvad vil
det sige? Geometri!
Men er det en Trang i Menneskesjælen,
som har udløst sig, er det ikke snarere
Maskincivilisationens kategoriske
Imperativ, som paa Trods af alle æstetiske
Lægsier og Drømme har medført det;
trænger ikke Nutidsmennesket netop til
Modgift mod alt det ved Hvile i den
uregelmæssige frie Natur?
For det første er Naturen hverken
uregelmæssig eller fri, for det andet er det
aabenbart saadan, at et stærkt udviklet
Tanke- og Idéliv fører til dét, visse
Æstetikere ligefrem kalder idéoplastisk Kunst,
dvs. abstrakt, geometrisk, mens Folk og
Tidsrum, som ikke har religiøse
Forestillinger, Idéer om Sjælen og desl. har rent
naturalistisk, efter samme Sprogbrug,
fysioplatisk Kunst. Ikke alene den
palæoli-tiske Tids fremragende Naturalisme og
den neolitiske Tids Skematik bekræfter
det, men ogsaa alle etnografiske
Erfaringer: Negrene og Stillehavsinsula’nerne,
hvis hele Liv beherskes af religiøse,
fantastiske Forestillinger, har yderliggaaende
idéoplastisk Kunst, mens Buskmændene,
som totalt mangler religiøst Liv, er Fy-
sioplastikere. Nutidens Europa staar et
eller andet Sted midtvejs mellem
Sansernes direkte Fysioplastik paa den ene
Side og den abstrakt teoretiske Spekulations
Ideoplastik paa den anden. Saaledes
forklares baade visse Kredses faktiske
Stræben mod Skematiseringen og andres
utvivlsomme Tendens mod den nøjagtige
Naturgengivelse. Kubisterne og deres
Digtere — Apollinaire, Jammes — hælder
mod Idéen, Fantasien, »det religiøse«,
My-stiken. For dem er Kunst Længsels
Tilfredsstillelse. Al menneskelig Længsel
stræber mod Lovmæssighed, Harmoni,
Fuldkommenhed: Enhed (som nogen
kalder Evighed). Jo haabløsere vildt
Vilkaar-Iighedernes og Tilfældighedernes
Malstrøm koger om et Menneske, jo hedere
brænder hans Længsel mod
Nødvendighedens Harmoni, jo mere hans Sjæl
splittes, jo hedere begærer den Enhed. Den
er Kunstner, som i sit Værk naar den.
Ingen andre. Den, som »bryder gennem
Tingene for at gribe Gud gennem dem«
(Eckehart), som faar til at styrte
sammen den tynde Væg mellem Gud og os,
som er opbygget af hans Billeder (Rilke).
Hvor kæmper ikke van Gogh og bræn-
der sammen med Altet i fortærende
Fanatisme, han er den extatiske Mystiker, er
Eros. For andre er hin Mur Rilke taler
om svundet bort helt uden Støj, som
Franciskus staar de i et Centrum, hvor
alle Ting er Omkreds, er selv Cirklen om
Verden (Angelus Silesius), søger og
tilkæmper sig ikke blot som hine
momentvis guddommelig Henrykkelse, men lever
og aander i Gud, som er alt, det vil sige
det forskelsløse Ene. Ingres var en
saadan Kunstner, var Logos.
Denne, om man vil, religiøse Indstilling
er nødvendig for overhovedet
at beskæftige sig med
Kubismen. Kun set fra denne Side
har den Mening. Ikke
Sanseglæde kan den vække men
Længselsopfyldelse. Kun Kunst
kan det. Det vidste Sokrates,
den urokkeligt troende Græker,
denne Martyr for det han
kaldte Daimon, de store mystiske
Tænkere kaldte Gud, det vi
kalder Tilværelsens Mening.
Er kubistiske Værker da
oversanseligt opstaaede rituelle
Gestus? Aldeles ikke. Kubisten
er Manden, som under
Arbejdet paa at male en lille
Blomsterbuket glemte alt andet i
Verden, malede sig ind i
Tilværelsens Midte. »In einem
Senfkörnlein so du es verstehen
willst — ist aller oberen med untren
Din-ge Bild.«
II
Kærlighed opstaar ikke af Imponerethed.
Allerede Impressionisterne havde opgivet
det højtidelige »Tema«, de valgte banale
og udekorative Motiver, som inderlig
Fordybelse og hengiven kromatisk Analyse
gør interessante. Ogsaa Kubisternes
Ver-densfølelse knytter til de beskedneste
Symboler: Kopper, Glas, Frugter,
To-bakspakken, Avisen, Piben, Sifonen,
Violinen, Guitaren. Naar deres Billeder
alligevel virker saa overraskende paa den
impressionistisk indstillede Beskuer er det
fordi de har forsøgt at realisere Cezannes
Fordring om af Impressionismen at skabe
noget saa varigt som Museumskunsten, at
erobre Formen. Opfattelsen af Formen er
for dem den subjektive
Iagttagelseshand-ling. Kubisten sidder ikke stille og lader
Vandkaraflen virke paa sig, han ser den
fra en Side, gaar om paa den modsatte,
bøjer sig indover den for at se den helt fra
oven — Naar han siden gengiver
Genstanden tager han alle de Iagttagelser med
som synes ham karakteristiske (f. Eks. Ka-
Braque. Tetzen Lunds Samling
74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
