Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Picasso. Tetzen Lunds Samling
tænkende og
handlende Motorer,
By-konstruktivismens
Overmotorer.
Billedet er ikke
Panorama, men samler
afgørende
Foreteelser. Han er en
stor skabende
koloristisk Begavelse,
mens Braque ingen
saadanne
Prætentioner har og
Picasso blot synes
mig at have en
fuldkommen
fænomenalt udviklet
Smag. Maaske har
jeg set mig gal paa
ham. Han har i
hvert Fald overfor
de to andre
Medlemmer af det
gamle kubistiske
Triumvirat den
store Svaghed, at
han er saa
overvældende dygtig,
saa blændende virtuos. De eneste, som
rigtig for Alvor kan male er de, som ikke kan;
som kæmper altid, Jacobs Kamp.
IV
En Ides Historie er dens Opstaaen, ikke
dens Skæbne. Jeg kan imidlertid gerne
nævne Navnene paa de vigtigste
andre Kubister, idet jeg afstaar fra at
karakterisere dem hver for sig;
saadanne Distinktioner maatte udføres
overordentlig pertentligt og subtilt og
vilde endda være tvivlsomme, fordi
den individuelle Haandskrift ganske
simpelt ingen Plads har hos disse
logiske Mystikere, mens den er alt hos
de ekstatiske, om man vil erotiske.
Kun ud fra en snæver individualistisk
Indstilling er dette en Indvending; den
kunde ogsaa rettes mod Ægypterne.
Gotikerne og de store primitive. I
Frankrig er der: Lhote, Juan Gris,
Ozenfant, Marcoussis, Jeanneret,
Glei-zes, Metzinger, Lipchitz og Laurens,
Nederlænderne: Mondrian, Peters,
Doesburg, i Tyskland (som har en
selvstændig national Udvikling, hvor
Marees svarer til Cezanne i Frankrig):
Franz Marc, Macke, Paul Klee,
See-haus, Schreyer, (konsekventest)
Lyo-nel Feininger, i Sverig:
Adrian-Nils-son, i Rusland: Archipenko,
Annen-kov og Chagall.
Slaaet igennem i den Forstand, at
Bevægelsens Skabere har vundet Yndest
hos bredere Lag, har de ikke, men de har
sejret over hele Linjen forsaavidt som det
i Dag er vanskeligt at finde en Plakat, se
en Teaterdekoration, eller lukke en Avis
op uden at møde Forenklingen,
Simultaniteten og Konstruktionen (det synlige eller
underforstaaede, skjulte eller udhævede
Skelet) ogsaa paa Steder af Jordkloden
76
(som Kjøbenhavn) hvor aldrig en ærlig
Kubist har sat Pensel til Lærred.
Hvad selve Billedkunsten i snævrere
Forstand angaar, er Kubismen altsaa derimod
slaaet ud? Nej. Den er indgaaet som
absolut Forudsætning for og integrerende
Del af det ny Maleri, som jeg paa dette
Sted for nogen Tid siden gjorde til
Genstand for en oversigtsmæssig Behandling
(Artiklerne: Den ny Saglighed, Grosz, Dix
og Frans Masereel). Historien har, som
ofte, ladet det aabenbare Nederlag være
en skjult, men fuldstændig Sejr, har
endogsaa valgt til den, i hvis Tegn de skulde
sejre, den enfoldigste og fattigste af alle
som dengang
mødtes paa Picassos
Atelier paa place
Ravignan,
Tolderen Rousseau, han,
hvis højeste Maal
var at opnaa at
udstille paa »Salon
de Bourguereau«.
Det er
sandsynligt, at en
tilstrækkelig fjern Fremtid
vil vurdere Braques
aflange, underlig
Iysoversprøjtede
Stilllebener ulige
højere end de
Akttegninger af en
Halvkubist som
Modigliani som i de
sidste Dages
Kunsthandel har opnaaet
saa fænomenal en
Pris.
Har de egentlige
Kubisters fanatiske
og uelskværdige
Konsekvens
irriteret Størsteparten af Samtiden, maa det
altsaa dog indrømmes dem, at de ikke
har frembragt deres Værker af
Sensa-tionstrang eller billig Behagelyst, men at
disse er udsprunget af en uundgaaelig
Tidsstrømning. At de ikke er et isoleret
og »lavet« Fænomen, men i den
dybeste Sammenhæng med Tidens hele
øvrige Udvikling viser efter min
Mening netop Sejren for de Ideer, som
ligger i dem, som netop læses ud af
dem og ikke har været et opstillet
Program, man bagefter gav sig til at
udføre Billeder efter. Disse for det
brede Publikum fuldstændig
utilgængelige Konstruktioner har aabenbart
netop været den eneste mulige Vej for
Opstaaen og Udvikling af den klare,
bevidste gennemførte Dyrkelse af den
geometriske Orden. Mens man
tidligere vel har benyttet den
nødtvungent, men skammet sig over den og
tilsløret den med Ornamenter og
Masker laante allevegne fra, begynder
Udfoldelsen af den bevidst, nøgne
(fuldkommen græsk klassiske)
moderne Form først efter Kubismen.
At de kubistiske Arbejder er
virkelige Kunstværker ligger i dette. For at
slutte i den mystiske Terminologi
(som er alle Overgangsperioders):
Kunst undfanges netop gennem
Kunstnerens Formæling med Altet.
Kun det, som er undfanget, skabt, kan
leve, udvikle, transformere og
mangfoldiggøre sig mangefold.
Kubismen er utvivlsomt død (alt
levendes og ogsaa kun det levendes Lod)
og dette var ment som en Ligtale.
Kubismen lever.
Leger. Tetzen Lunds Samling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
