Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forresten har baade Professorerne Utzon Frank og
Aksel Jørgensen sagt det rigtige i den Sag. Den
sidstnævnte udtaler bl. a.:
— Moderne Kunst er to Ting.
Først: Den alvorlige, problemoptagende Kunstners
Arbejde. Dernæst de talentløse Umuligheders
Lærreds-Svindlerier. Det er Talentløshederne, der søgte og stadig søger
at tilfredsstille en øjeblikkelig Publikumsmode, og hvis
Snylteri paa Kunsten og hvis Udnytning af andres Re-
sultater alle alvorlige Mennesker maa tage Afstand fra.
Disse Svindleres Resultater giver ikke noget Billede af,
hvad moderne Kunst er, og hvad den betyder. —
Det er rene og klare Ord, som enhver der har virkelig
Kærlighed til Kunsten maa kunne fatte, men jeg
indrømmer det gamle Ords Berettigelse: Mod Dumheden
kæmper selv Guderne forgæves, og dér har desværre Flertallet
af den moderne Kunsts Fjender et ypperligt Vaaben.
O. V. Borch.
OPHÆNGNINGEN PAA CHARLOTTENBORG
CHARLOTTENBORG -
UDSTILLINGENS inderste Midtersal var i de
Aar, Jul. Paulsen og Viggo
Johansen prægede den, den Sal paa Udstillingen,
man under sine Besøg atter og atter vendte
tilbage til.
Disse Maleres rige, festlige og
umiddelbart indtagende Kunst var ikke alene
i sig selv en Oplevelse at se, den
bragte ogsaa Lise for Sindet, naar
man havde vandret rundt paa den
øvrige Udstilling og set sig træt paa
de ikke altid lige interessante
Arbejder.
Ophængningen i Salen blev, da Jul.
Paulsen og Viggo Johansen ophørte
at udstille regelmæssigt, af en
Karakter, der nærmest maa betegnes
som »Pulterkammer«. Salen blev
fyldt med Billeder, dér netop ikke,
heller ikke af Hensyn til Billederne,
skulde hænge her; men øjensynlig
anbragtes her udelukkende fordi det
regnedes for »fint« at hænge i den
Sal. At man saaledes
foretogOphæng-ningen efter Principper, der intet
havde med Kunst og Udstilling at
gøre, var meningsløst, — det maatte
dog være indlysende, at det i det
lange Løb vilde svække Udstillingen.
Jeg fik da den Tanke, at
Udstillingen vilde vinde ved at de mere
radikale Billeder blev hængt i
Salen. — Med disse Billeder, — der
ved ’deres kraftigere Virkning og ved
at selve Farven har en større
»Plads«, virker mere umiddelbart paa
Beskueren, — kunde der skabes en
smuk Helhed.
Naar Komiteens Formand, — til
Trods for at Motivet til hans
Handling sikkert fra forskellig Side vilde blive
misforstaaet, —• foretog denne
Omplact-ring i Udstillingens Ophængning, er det
for mig ikke alene et Bevis for Tankens
Rigtighed, men tillige Bevis paa, at den
ny Formand, uden personlige Hensyn, og
i alles Interesse, vilde arbejde paa at bringe
Udstillingen op i det Plan, der er
nødvendigt, for at en Udstilling af
Charlottenborgs omfangsrige Størrelse og udpræget
officielle Karakter helt kan udfylde sin na-
turlige Plads indenfor dansk Kunstliv.
Sørgeligt var det derfor, at
Ophængningen i den omtalte Sal i Aar var over al
Beskrivelse umulig, saa slet, at den
daarligt kunde være værre, om den var
foretagen for at bevise Omplaceringens
Uberettigelse. Saa eklatant som muligt har det
Komitemedlem, der forestod denne
Ophængning, bevist ikke at have det mindste
Begreb om de Ting, han her var sat til at
varetage, og det maa i Udstillingens og
Udstillernes Interesse oprigtigt haabes, at
Vedkommende ikke oftere faar nogen
Indflydelse paa Censurering og Ophængning
af de yngre Maleres Arbejder.
Den megen Talen om Umuligheden af
en ordentlig Ophængning paa
Charlottenborg maa ophøre, saalænge de, der hænger
op, ikke har Føling med Billederne og
disses indbyrdes Virkemaade.
»Malende Kunstneres Sammenslutning«s
Auktionsudstilling 1925 maa maaske i
denne Forbindelse bringes i Erindring. I
Udstillingen deltog Malere fra alle vore fire
anerkendte Udstillinger. Udstillingen blev
hængt op paa fem Timer med et
Resultat, der af alle og i hele Pressen
blev bemærket som særdeles
vellykket. Der var dog intet mærkeligt
sket, tværtimod det naturlige, at alle
fire deltagende Udstillinger var
repræsenterede ved Ophængningen,
saaledes at der var Føling med alle
Billederne, og at der blev arbejdet
efter en bestemt Plan, saa alle
Midtersalene ved en naturlig Stigning
fra Sal til Sal virkede som een
Helhed, — til Trods for, at her var
samlet Billeder af alle Retninger
indenfor dansk Kunst. „
C. Jennert.
I Læsernes Interesse har
Redaktionen søgt og faaet oplyst, at
Maleren E. W. Johnsen er det
Komitemedlem, der i Aar har ledet
Ophængningen i den i.ovenstaaende
Artikel omtalte Sal paa
Charlottenborg-Udstillingen.
Gjort bekendt hermed har
Artiklens Forfatter ønsket at udtale
følgende: —
Naar Johnsen, — der i mange Aar
har udført et overordentligt,
fortjenstfuldt administrativt Arbejde i
»Malende Kunstneres
Sammenslutning« — gennem Resultatet af sit
Arbejde som Medlem, af
Udstillings-komiteen har vist sig uegnet til denne
Gerning, giver det Vished for det
absolut forkerte i den Praksis der hidtil har
været gældende, at alle Hensyn, — Kunst
og Udstilling uvedkommende, gør Udslaget
ved Komitevalgene.
I Stedet for at modarbejde hinanden var
det mere naturligt, at de forskellige
Retninger arbejdede sammen for at naa det
Maal, der vel maa være enhver
Charlottenborg-Udstillers, — en
Charlottenborg-Udstilling, der med Rette kan betegnes som
Danmarks officielle /fims/udstilling.
F av o ry. Salon des Tuileries 1927
90
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
