Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MUSIKALSK STILVENDING
AL kunst udspringer af samme
kraftkilde: den elementære
livsfornem-L melse. Sproget, der næsten altid
skelner skarpere, end den fineste
videnskabelige differentiation, taler derfor ogsaa
0111 kunst arterne, der sammenfattes under
begrebet kunst. At materialet er
forskelligartet, gør altsaa intet til sagen, og de
almindelige strømninger i tiden, som
bestemmer formen for det kunstneriske udtryk,
stilen, virker derfor paa samme maade
som en ensrettet energi paa alle
kunstarterne.
Efter krigen mærkes det paa vistnok alle
de kunstneriske omraader, at en
stilperiode er afsluttet og en ny tidsalder er ved
at bryde frem. Stil er udtryk for en
kollektiv personlighed, det vil sige for et
samfunds fælles begær i aandelig retning. Med
verdenskrigen blev tiden fra midten af det
18de aarhundrede afsluttet i enhver
henseende. At det endnu ikke er gaaet op for
alle, som staar med det ene ben paa den
»anden« side,. er der maaske ikke noget
at sige til. Kendsgerningerne bliver ikke
forandrede af den grund.
Megen modvilje mod den nye musik
kommer deraf, at den nye stil kun kan
opfattes efter sine ydre egenskaber og ikke
derefter, at den er en sjælelig tilstand, ved
hvilken det fælles »jeg« ligesom projiceres
ud i stoffet efter andre principet- end de
hidtil gængse. De tusind krusninger,
del-betyder liv og spænding, kraft og kamp,
kommer til udtryk ud fra nye forudsætnin-
ger. Og del er om disse, jeg her gærne vil
tale saa knapt det er muligt.
Da naturfilosofien opstod, først og
fremmest med Rousseau omkring 1750,
vaagnede kravet om menneskerettighederne, om
den enkeltes ret og om den menneskelige
personligheds subjektive og særprægede
tilkendegivelse i kunsten. 1 musiken gav
dette sig til kende derved, at den polyfone
skrivemaade, der naaede sit højdepunkt
med Bach og Handel, afløstes af en
fortrinsvis harmonisk betonet tonekunst, i
hvilken melodien hviler paa et harmonisk
underlag, der ligesom en klangsokkel
bærer den melodisk førende overstemme.
Haydn og Mozart karakteriserer denne stil
i sin vorden, Beethoven er den tydeligt
udtalte menneskeliggørelse af musiken og den
romantiske skole, hvis yderpunkter er
Wagner, der beskæftiger sig med indre
sjælelige problemer og Debussy, der
udelukkende interesserer sig for de rent
klanglige ejendommeligheder, afslutter denne
epoke. Dermed var der tilført musiken et
element, som laa udenfor dens egentlige
felt. Beskæftigelsen med de subjektive
anliggender fremkaldte problemer og
spekulative betragtninger, som tydeligst viser sig
i den rene programmusik. Naturefterligning
og konkret fortælling om individuel,
sjælelig opleven, behersker denne udtryksform.
Helt modsat dette ideal søger den nye
musik en .stil, der hviler i sig selv derved,
at intet musiken fremmed element faar
indpas i tonernes kunst. Det gælder om at
Za (Iki lie. Salon des Tuileries 1927
skabe en klar, konstruktiv og abstrakt
musik, i hvilken det er selve de musikalske
linjer, der i deres indbyrdes samspil og
deres komplementære forhold danner den
musikalske arkitektur. Derfor er
formproblemet igen blevet aktuelt og derfor er den
polyfone, den mangestemmige skrivemaade
igen blevet benyttet. De resultater, der er
vundet af den foregaaende periode paa det
harmoniske omraade, og som naaede deres
mest typiske tilstand hos Arnold
Schønberg, har først rigtigt faaet praktisk nytte,
efter at den nye geometriske linjemusik har
taget dem i sin tjeneste. Der er i primitiv
kunst en væsenslighed med det stilideal,
som nu bryder frem i musiken, i dens
længsel efter absolutte, elementære linjer, der
med lapidar knaphed og en næsten
matematisk holden sig til de enklest mulige
forudsætninger, søger at give netop det mest
mulige med de mindst mulige midler. Jeg
tror, at der er saa megen sammenhæng
mellem livet og kunsten, at man kan sige,
den tid vi lever i, maskinernes og
industrialismens aarhundrede, i hvilken
præcision og intellektuel fantasi er et
fremherskende træk, i høj grad har præget den
musikalske stil. At denne endnu ikke har
naaet sit fuldkomne udtryk, er en sag for
sig. Mange mennesker kræver af musiken
kun klanglig vellyd, eller en følelsesfuld
anekdote. Hvis man i stedet vilde kræve —
bare musik, ikke andet, vilde vejen for de
fleste være lettet til forstaaelsen af. den
nye tonekunst. Knudaage Riisager.
BREVKORT FRA PARIS
Le Salon des Tuileries har haft
Fernisering. Udstillingen er vel nok for Tiden
den mest interessante kunstneriske
Opvisning her paa Kontinentet.
De bedste af de banebrydende
Kunstnere udstiller her.
Udstillingstraditioneii tro er det ikke
gaaet helt kedeligt af. Mac Chagall har
bl. a. trukket alle sine Arbejder tilbage,
utilfreds1 med Ophængningen, det er
selvfølgeligt et stort Minus, men der er dog
desforuden en hel Del ypperlige Arbejder
tilbage, man afvekslende forstødes og
tiltrækkes af.
Matisse har et smukt Billede af en
Balletpige, fastere’ i Formen end han plejer.
Kisling: Udtryksfulde Portræter af unge
Polakkvinder i dæmpede graa, blaa
Farver og af en hel skulpturmæssig
Fasthed. Utrillo og Vlaminck: Landskaber.
Vlaminck foruden et morsomt
Portrætbillede af en lorgnetbærende spidsskægget
Franskmand med en fantastisk høj Hat.
Bissiére, der engang var saa lovende,
skynder man sig forbi. Othon Friesz hal*
en meget smuk Figurkomposition med
nøgne Kvinder af ægte malerisk Skønhed.
Skulpturen er heller ikke kedelig og det
betyder jo som oftest seværdig.
Zadkine har en ypperlig konkav og
konveks Gruppe, her har han for en Gangs
Skyld lavet noget, der ikke er udpræget
frontalt.
Saint Paul: en barok Elskovskamp, hvor
Resultatet er saa godt som givet.
Gimond: en ypperlig Kvinde i Kalksten,
o. s. v. o. s. v. Alt i alt en god
Udstilling, der paa en overbevisende Maade
dokumenterer at dét, trods Tvivlere, er her
nede det foregaar.
Den spanske Maler Ortiz de Zarate —
en af Sophus Claussens gamle
Pariservenner — har nogle gode Modelstudier.
Danskernes gode Bekendt G. Grosz —
Andersen Nexø Illustratoren — arbejder i
den kendte Genre — Omforladelse-Stil.
Andre Favory: en ypperlig liggende
Kvindeskikkelse svulmende i Form og
Farve.
Van Dongen møder med sine
sædvanlige Kvindeportræter med store Øjne og
overlæssede med Smykker i Malerens
Opfattelse af tarveligste Art. S.
92
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
