Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er det knapt saa sjeldent at høre Navnene:
Théodore Rosseau og Camille Corot, og
dér ligger vel nok noget af den store
Hemmelighed...... Der er sikkert ingen Tvivl
om, at Willumsen, bortset fra, at han er
Idéens Fader, er en af de faa, der har Haab
om at kunne realisere Tanken, blot der nu
ikke efter dansk Sæd og Skik lidt efter lidt
kommer for mange »høje Hatte« ind i
Komitéen, saa det hele resulterer i den her
paa Bjerget ikke helt ukendte Visnepolitik.
Der er forresten før f Tiden forsøgt et
Fremstød for nordisk Kunst i Paris.
»Association des Artistes scandinaves« var en
Sammenslutning, der afholdt flere aarlige
Udstillinger i Watteaus gamle Hus i rue
Jules Chaplain. Trods det, den talte flere
betydelige Kunstnere, formaaede den ikke
at vedligeholde Interessen og bevare sit
nationale Særpræg stærkt og helt, lidt efter
lidt sygnede den hen, men man forstaar det
maaske bedre, naar man hører, at den
skandinaviske Kunstnersammenslutnings
Telegramadresse var — »Cézanne«!
FORAN KUNSTMUSEET
Det smukke Anlæg foran Kunstmuseet
har faaet en værdifuld Forøgelse i
Gerhard Hennings liggende Kvindefigur i
Kalksten, »Danae«, men uheldigvis er den
anbragt saaledes, at den ikke kan ses fra
alle Sider, det er Synd for det gode Stykke
Skulptur, og Fejlen bør hurtigst mulig ret-
tes. Stil den frit ud paa en af Plænerne,
saa man kan gaa rundt omkring den. Naar
Figuren er modelleret og beregnet til at
ses fra alle Sider, er det meningsløst at
stille den tæt op ad nogle Buske.
Naboskabet til Olga og Siegfred Wagners
forunderlige Dyre- og Menneskefremstilling er
heller ikke et Gode.
Mærkeligt er det ogsaa at se den ret
flove Figur af Hasselriis opstillet paa den
mest centrale Plads i hele Anlæget, paa
Platformen foran Museet. Hvorfor dog ikke
flytte Michelangelos »David«, fra
Skammekrogen i Østre Anlæg, hen foran
Bygningen. Den vilde sikkert se ypperlig ud der
og blive det naturlige samlende Midtpunkt
i Skulpturparken. Her er virkelig noget at
gøre for den initiativrige Ledelse af Museet.
I N MEMORIAM JUAN GRIS
Juan Gris, som døde dette Foraar, hørte
til Kubismens centrale Nistjerne: Braque,
Picasso, Léger, Metzinger, Gleizes,
Mar-coussis, Gris, Jeanneret og Ozenfant.
Han repræsenterede i denne
revolutionære Malerskole Forsigtigheden og
Maa-deholdet og undgik følgelig mange af de
andres bratte Kursændringer. Han
arbejdede sig frem, langsomt og stædig!
efter en og samme lige Linje,
stadig paa den omhyggelige
Omtankes sikre Grundlag.
Der er en tydelig snorlige
Fremadskriden fra hans første
kendte Billede »Portræt af
Picasso« fra 1910, hvor det kubistiske
Linjesystem ligesom er lagt
udenpaa og over Genstandene, han
afbilder og saaledes forlener dem
med et kunstnerisk, monumentalt
Udseende, over Guitarbilledet fra
1912, Portrættet af Mme. Gris fra
1916, »Harlekin« fra 1919,
»Mandsportræt« fra 1923, nogle
Stilllebenbilleder fra 1925 og det
her gengivne »Bondekone« fra
Slutningen af 1926, hvor den
strenge Form helt synes at
komme indefra, ligesom blot er hentet
frem fra Dybet af det
fremstillede.
Naar han aldrig har drevet
Kubismen ud i hine yderste
Konsekvenser, hvor den næsten mister
Forbindelsen med det
genstands-mæssige, hænger det sammen
med, at han aldrig har spekuleret
eller eksperimenteret over selve
den kubistiske Malemetode. Han
erklærer selv, at han har
forefundet den færdig og har grebet det
Værktøj, han fandt, og anvendt
det. Selve Problemet Kubisme
eller ikke, synes overhovedet ikke
at have eksisteret for ham. Det
var for ham den eneste naturlige
Udtryksmaade og det vilde have været grov
Affektation om han havde givet sig til at male
naturalistisk eller impressionistisk.
Han var en naivt troende, som ikke
kendte Skepsis, en mørk, alvorlig’ Skikkelse,
som netop i Kraft af sin Ubestikkelighed,
ved sin D,ød har brudt en Bresche i den
Juan Gris: Bondekone. 1926
kubistiske Falanks, hvor det efterhaanden
under den haarde Kamp for at hævde
deres abstrakte Aandsretning overfor de
mere materialistiske Strømninger, som
appellerer mere til Genkendelses- og Stofglæde
end den immaterielle
Kompositionsvirk-ning, mere og mere er blevet Skik at
holde sammen og, udadtil ihvertfald, sige god
for Kombattanternes Arbejder i
Flæng. Han hævdede ofte lidt
agressivt stejlt, at dersom et
Maleri udmærker sig mere i Kraft af,
end indenfor sin Skole, er det
slet. Gris var den folkeligste af
Kubisterne. For Publikum, som ikke
er i Stand til overhovedet at
opfatte Fonn uden først at have
opdaget hvilken Ting den knytter
sig til, havde hans Billeder den
Fordel, at man altid var i Stand
til at se, »hvad de forestillede«, i
Modsætning til, hvad der er
Tilfældet med ihvertfald vis§e
Arbejder af alle de andre Kubister.
Den obligate Indignation, som
ellers plejer at spærre alle Veje
folen forstaaende Betragtning, var
altsaa ikke i samme Grad til
Stede overfor ham, og unge Piger,
der har Forstand paa Hatte og
ældre Gentlemen, som forstaar at
vælge et smagfuldt Slips, kunde
ogsaa hos ham nyde den rolige,
brede Farve, en og anden maaske
endog skatte hans
Tilbageholdenhed og Renlighed, som aldrig
tillod ham at bejle til letkøbt Gunst
i lidt smart .Glanslys eller et
dekorativt anbragt sødt straalende
Farveensemble.
Saaledes lod en ironisk Logik
ham der gjorde mindst for
Popularitet, i højest Grad opnaa det.
Hvad han stadigvæk fortjener.
Broby Johansen.
141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
