Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Jensen tilhører Vandringsmændenes Lang.
Vandring og Rejser var hans Livs største Fester og dem, han
trods al Resignation, daarligst har kunnet give Afkald paa.
Har man fulgtes med ham paa kortere eller længere
Farter, saa kender man hans Væsen fra dets lyseste Sider; man
véd, hvor opmærksomt han har iagttaget og hvor nøje han
husker alt, og er vel ofte blevet overrasket over den
beskedne Mands sikre og mangesidige Indsigt.
Flere end den, der skriver disse Linier, staar fra
Ungdomstiden i Taknemlighedsgæld til ham som Fører i
mange af Kunstens den Gang nye Riger og som forstaaende
og overbærende Vejleder paa Malerkunstens første og
trange Stier.
Thi ogsaa som Lærer har Karl Jensen virket, og hvad
han lærte os gik
ikke sporløst hen over
vore Hoveder. —•
— Karl Jensen er
født den 22.
November 1851 i
Holstebro, hvor
Faderen var Købmand.
Fra
Barndomsaarene haydehan Lyst til
at tegne, men især
holdt han af at
kolorere Billeder, og
Tanken om at blive
Kunstner
foresvævede ham tidligt.
Dog havde han den
Gang og endnu
længe kun meget
utydelige Forestillinger om, hvad Malerkunsten egentlig
var. Formodentlig bød hans Fødeby og Viborg, hvor han
senere kom hen, kun ringe Lejlighed til at klare Begreberne
herom.
Da der skulde vælges en Livsstilling, vilde han selv
helst have lært Maler-Professionen, men Faderen, der
ingen rigtig Fidus havde til den stedlige Malermester, satte
ham i Lære hos Kleinsmeden, der var kendt som en
»solid« Mester.
Til Kjøbenhavn kom Karl Jensen i 1871, og gjorde dér
sit Svendestykke hos Doberck. En fjern Slægtning, den
senere som Skolebestyrer kendte, cand. theol. Gottlieb
Christensen, fik bestemmende Indflydelse paa ham.
Gottlieb Christensen havde selv drømt om at blive Maler og
opmuntrede nu den unge Smedesvends Anlæg, som han
forøvrigt ogsaa gjorde praktisk Brug af ved Udførelsen af de
Anskuelsesbilleder, han var den første til at benytte som
Undervisningsmateriale, og som han til Dels selv tegnede.
Formodentlig har det kostet stor Kamp og ogsaa mødt
Modstand i Hjemmet, da Karl Jensen besluttede sig til at.
opgive Haandværket for Kunsten. Han kom dog ind paa
Akademiet i 1873.
Af Professorerne her var Vermehren den eneste, der tog
sin Lærer-Virksomhed alvorligt. Karl Jensen mindes ham
med en vis Taknemlighed som den, der bibragte ham
Respekt for Detaillerne. Selv havde han af Naturen mest Sans
for Helheden, — en herlig Evne, ikke altfor almindelig hos
danske Malere! Heldigvis lykkedes det ikke at udrydde
denne Sans hos Eleven, der ellers tydeligt nok har fulgt
Professorens Bud i Retning af samvittighedsfuld
Redegørelse for Smaatingene. En Tid søgte Karl Jensen, der
tidlig var paa det Rene med at ville være Landskabsmaler,
ogsaa Undervisning hos Harald Foss, hvis Paavirkning dog
ikke satte varigt Spor.
Akademibesøgene indstilledes 1879. Samme Aar
debuterede Kunstneren paa Charlottenborg med »Vestjysk
Landskab. Sen Eftermiddag«.
Større Betydning end selve Undervisningen paa
Akademiet havde Livet og Studierne sammen med Kammeraterne.
Det var især to, som fik afgørende Indflydelse paa hans
Maleri og hans Syn paa Kunsten; Ludvig Kabell og Karl
Madsen. I Ludvig
Kabells Hjem,
Ne-stelsø Præstegaard
(Sydsjælland),
tilbragte Karl
Jensen adskillige
Somre. De to Venner
malede sammen ude
i Naturen og
meddelte hinanden
deres Iagttagelser.
Der findes
adskillige Lighedspunkter
mellem deres
Billeder fra hin Tid,
Slutningen af
Halvfjerdserne og
Begyndelsen af
Firserne, da Karl
Jensen afvekslende dyrkede vestjydske og sydsjællandske
Motiver. Kabell blev hurtigt en fejret Maler, der fandt
Publikum til sine let tilgængelige og dygtigt malte Landskaber
af traditionel dansk Type.
Han døde imidlertid temmelig tidligt og var egentlig
mærkværdig hurtigt glemt. Da en Del af hans Arbejder
efter hans Enkes Død for 7 Aar siden kom paa
Auktions-bordet, syntes Interessen for dem stærkt aftaget, medens et
af Karl Jensens Nestelsøbilleder ved den Lejlighed blev højt
betalt. Forholdet havde forandret sig i Løbet af de 40 Aar
siden det Billede blev malet. Men det maa siges til Kabells
Ros, at han havde forudset denne Vending og anerkendt
Karl Jensen som den, der havde de største Evner af de
to, og hvis Ry vilde overleve hans.
Det koloristiske Moment i Kabells Kunst slog let over i
det for kulørte. Men Studiet af Farven var vaagent hos
ham, og mange af de Iagttagelser, han havde gjort med
Hensyn til Farvens Overgange og Lysets Skala, har han
vakt Karl Jensens Opmærksomhed for, og har saaledes
bidraget til den maleriske Opfattelse af Motivet, som er
dennes Styrke, mere nobelt og harmonisk udtrykt i hans end
i Kabells Kunst. Ogsaa i Henseende til det rent tekniske,
Penselføringen og den haandværksmæssige Behandling af
Materialet, føler Karl Jensen sig i Taknemlighedsgæld til
Ungdomsvennen. Det fornøjelige Samliv med denne
elskværdige Kunstner i Sydsjællands frodige Natur hører i det
hele taget til hans lyseste Ungdomsminder.
147
Ved et Landsted, Hellerupgaard. Tilh. Generalkonsul Joh. Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
