- Project Runeberg -  Samleren / 1927 /
232

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Næst Eftermiddagens Sol er vel det lette Graavejrs
Lys det, hans Pensel helst har gengivet. Farvens Klarhed
og Renhed er fælles for alle hans Landskaber og
Frilufts-billeder.

Efter at Kunstneren i 1917 havde erhvervet sig Hus og
Have i Hillerød, som øvede stærk Tiltrækning paa ham,
og hvor han ogsaa tidligere havde malet, samledes hans
Kunst, nu da Maleriet endelig blev Hovedsagen for ham,
mest om Frederiksborg Slot. Til den langt overvejende Del
af sine Billeder fra denne Tid har han hentet Motiverne
fra Slottets Sale og
Kirke. Det er
beundringsværdigt, hvad
han har kunnet finde
af Skønhed i disse
Interiører, der som
oftest savner det Præg
af Ægthed, den
Patina, han var vant til
andet Steds fra; fra
Rosenborg f. Eks.,
hvor nogle af hans
bedste Billeder er
blevne til, eller fra
Helligaands - Huset,
hvis Indre han flere
Gange har gengivet
med saa stor
arkitektonisk og malerisk
Forstaaelse.

Her paa
Frederiksborg tillod han sig
ikke sjældent at
»manøvrere« lidt med
Interiørerne. Det var
ikke blot Møblerne, han
fik Lov at flytte om
paa, men det kunde
godt falde ham ind
i sine Billeder at
forlægge Loftet fra et Rum til et andet, naar der derved
vandtes mere Ro eller Stil i Ensemblet. — Paa denne
eller lignende Vis forbedrede han ofte Mehldals Værk
og sit eget for saa vidt med. Men netop i en saa
nøjeregnende korrekt Gengivelse, som hans, har det ikke
været let at praktisere den Slags Ændringer, som ikke
stemmer med hans kunstneriske Principer ellers.

Naar Karl Jensen paa dette Tidspunkt efterhaanden saa
godt som udelukkende kom til at beskæftige sig med
Interiørmaleriet, er dette forklarligt af 2 Grunde.

Han oplevede i Frederiksborg-Perioden, da han
nærmede sig de 70 Aar, at blive »opdaget« af det bredere
kunstelskende eller dog kunstkøbende Publikum, hvis mere
eller mindre sympatiske Repræsentater søgte ham
skriftligt eller mundtligt, under begge Former ofte til stor
Plage for ham, der havde vanskeligt ved at sige Nej til Folks
indtrængende Anmodning om Billeder, ikke sjældent i
Forbindelser med Henstillinger om moderate Priser. Han
følte sig tynget og nervøs ved Forpligtelsen til at skulle
præstere alle disse Malerier, som tog ham stadigt længere Tid,

150

især efter at det var begyndt at knibe med Synet.
Bestillingerne lød næsten altid paa Interiører fra »Slottet«. De
Landskaber, han havde paabegyndt, maatte da hvile.
Adskillige af dem blev aldrig fuldførte. Det var absolut ikke
fordi han havde mistet Lysten til Landskabsmaleriet.
Frederiksborgs naturskønne Omgivelser holdt den tværtimod
stadig vaagen.

Men den aftagende Synsevne meldte sig tidligst og mest
føleligt overfor de større Distancer ude under aaben
Himmel og vanskeliggjorde ham Friluftsmaleriet. Arbejdet paa

Slottet, dels
Interiør-Maleriet, dels
Portræt-Kopierne blev det,
Øjnene holdt længst ud
til.

— Prøvet i
Resignation har Karl Jensen
baaret sin tunge Lod
blidt og taalmodigt.
Bitterhed eller
Livslede mærker man ikke
hos ham. Og heldigvis
har han mange
Venner, ikke blot mellem
jævnaldrende, men
ogsaa indenfor den
Kreds af yngre
Kunstnere, som nu i de
senere Aar har slaaet
sig ned i Hillerød. Med
den største Veneration
ser de op til ham som
deres Nestor og
forfarne Mester og tillige
stadig som den gode
Kammerat. Han er
vedblivende mærkelig
interesseret og
forstaaende, som han legemlig
er rask og rørig;
endnu en flink Vandringsmand, der bevæger sig frit i de kendte
Omgivelser. Glad og paaskønnende for hvert Tegn paa
Venlighed, der møder ham, og selv mødt som den, hvis
Selskab er attraaet, og hvis Ord giver os Indblik i den
Verden af Rigdom og Skønhed, hvorfra hans
Kunstnersind endnu henter Varme og Liv. –-

En udtømmende Repræsentation for Karl jensens Kunst
fra de tidligste til seneste Arbejder har endnu ikke været
samlet.

I 1916 foranstaltede »Malende Kunstneres
Sammenslutning« en retrospektiv Udstilling af hans Billeder (Malerier)
i Winket & Magnussens Lokale.

Nu burde Kunstforeningen eller maaske Den Frie
Udstilling søge tilvejebragt en saa vidt mulig komplet Udstilling
af Karl Jensens Produktion, en overkommelig og taknemlig
Opgave. Kun paa den Maade kan der gives den store
Offentlighed et Helhedsbillede og derigennem skabes fuld
Forstaaelse af denne sjeldne og sjeldent sympatiske
Kunstners Livsværk. .

Interiør fra Panthéon i Rom. Tilh. Jernstøber Brandt, Charlottenlund

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:32:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samleren/1927/0258.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free