Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Jensensk Interiør og et af Heinrich Hansens f. Eks.,
dokumenterer dette med al Tydelighed.
De udpræget maleriske Fortrin, der først gennem yngre
Kunstnere som Vilh. Hammershøis, Ilsteds og Holsøernes
Interiørmaleri gik op for det bredere Publikum, og som
skabte Opmærksomhed i Udlandet for dette særlige Felt
af dansk Malerkunst, er Karl Jensen den egentlige
Banebryder for.
I den almindelige Bevidsthed staar han fortrinsvis som
Interiørets Mester. Hans Indendørs-Billeder fra Kirker og
Slotte blev det Speciale, som skabte ham flest Beundrere.
Af ganske
særlig Skønhed er
hans
Gengivelser af de hvide
Kirkerum, hvis
lyse Toner han
har studeret saa
indtrængende
og gengivet saa
delikat, at
tænker manpaaKø-ge Kirke eller
Kirkerne i
Helsingør, som de
var før
Restaureringen, saa
knyttes
uvilkaarligt Karl
Jensens Navn til
disse Rum. Et af
sine
mærkeligste »hvide« In-’
teriører hentede
han for Resten i
1889 Motivet til
fra Domkirken i
Lübeck —
Virkningen af en malet Madonnastatue mod alt dette
luftigt hvide glemmer man ikke let —. Fra samme Kirkes
Kor har han et andet fremragende Billede, som
forener streng arkitektonisk Holdning og overlegent formet
Gennemførelse med den blideste Farvefølelse; i disse
Henseender beslægtet med det respektindgydende Maleri af
Pantheons Indre, som han sammen med andre værdifulde
Arbejder hjembragte fra et længere Ophold i Rom 1894. —
Som Maler er Karl Jensens Virksomhed fordelt
nogenlunde ligeligt mellem Landskabs- og Arkitektur-Motiver.
Desuden er han Mester for Nature-morte-Billeder — en
Gengivelse af japanske Lak-Arbejder paa Baggrund af en
gammel Kakemono, hører til hans Pensels fornemste
Frembringelser — og hans Kærlighed til Planteverdenen har
givet sig Udslag ikke blot i den Omhu, han vier
Behandlingen af Landskabernes Vegetation, men ogsaa i enkelte
Blomstermalerier. Figurstudiet derimod spiller ingen større
Rolle i hans Produktion udover nogle Interiører med
por-trætmæssigt Staffage og, foruden de mange Kopier et Par
meget udtryksfulde Portræter bl. a. af hans Moder.
Paa Landskabsmaleriets Omraade kan man ikke
fremhæve nogen særlig foretrukket Art af Motiver. Karl Jensen
Interiør fra Mariekirken i Helsingør før Restaureringen. Tilh. Grosserer Adolf Holm
har i Grunden strejfet alle Former for landskabelig
Skønhed, mest dog af hjemlig dansk Natur — et Par Studier
fra en Ungdomsfart i Norge og nogle fra et
Sommerophold sammen med Skovgaard i Halland er Undtagelser, der
bekræfter Reglen.
Snarere kunde man pege paa en vis Stemning, han har
Forkærlighed for: Eftermiddagens Sollys. Dette hænger
jo naturligt sammen med hans Glæde over de varme
Farver i Almindelighed.
Et af de anseligste, i Format vist det største af hans
Landskaber er den sydsjællandske Landevej (Nestelsø), malet
1884 og nu i
Statens
Kunst-musæum.
Det staar ret
ene i dansk
[-Landskabs-kunst,-]
{+Landskabs-
kunst,+} navnlig i
Forhold til
Samtidens;
stort set i
Stemningens Koncentration,
kraftigt i
Virkning og dog
med saa
smeltende Fortonen
af Lysets Glød.
Enhver, der
ser det, tænker
uvilkaarligt paa
Corot, af hvis
Billeder
Kunstneren dog vist
intet havde sét
den Gang. Han
havde
imidlertid den Gang
som endnu et andet Maler-Ideal, som nok ogsaa var
Co-rots: Claude Lorrain. Det er vel saa snarere Tonerne fra
dennes gyldne Harpe, vi her møder Genklang af.
Der er forøvrigt det mærkelige ved Musæets Billede,
at det til dels er komponeret, om end med et bestemt
foreliggende Motiv som Grundlag. Et højst indtagende
Forarbejde, ligesom det endelige Billede ikke malet
ude i Naturen, tilhører eller har i hvert Fald tilhørt
Skuespiller Albrecht Schmidt. Et andet findes i Hirschsprungs
Samling.
Stemningsbeslægtet med disse Arbejder er den lille, her
gengivne, Studie af Sprøjtehuset i Ørsted (Midtsjælland).
Man maa tænke sig dette enkle Motiv svøbt i varme,
duf-tige Toner for at forstaa Billedets Skønhed. Det hører
ind i en Række overvejende landskabelige Skizzer og
Studier, nærmest Sommerferiesysler fra Aarene 1886—87, en
Tid, hvor »Malergrejerne«, som Karl Jensen selv kalder
det, ellers hvilede, og kun disse Smaalapper, af hvilke et
Par findes i Karl Madsens Samling, blev til som hastigt
hensatte, aandfulde og friske Vidnesbyrd om, at hans
Kunst ikke altid er betinget af langt Overlæg og
taalmodigt gennemført Arbejde.
149
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
