Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARENAEN
AARG, 1 OKTOBER 1927 NR. 5
o. v. borch - edvard munch - albert petersen - poul sejden
EDVARD MUNCH
E
vropaberømtheden, den store Kunstner og
Millionæren Edvard Munch har igen slaaet sit Navn fast i
Offentlighedens Bevidsthed med sine omfattende
retrospektive Udstillinger i Mannheim, i
Kronprinsens Palæ i Berlin og
i Nationalgalleriet i
Oslo. De højeste
Avtoriteter har kastet
Glimmer over de
forskellige Ferniseringer. Kunstskribenter
i Skandinavien og
Tyskland har pint
Hjernerne og
udfoldet al deres
Virtuositet for at finde nye
Adjektiver til
Forherligelse af Munchs
Genialitet.
Det er den gamle
Historie om og om
igen, som sikkert vil
gentage sig saa
længe Kloden tumler
rundt.
Først kritikløs
Nedrakning, dernæst
kritikløs Hæven op over
Skyerne. Bagefter er
som bekendt alle
kloge og konstaterer i
hvert Fal d det Faktum
med fuld Honnør, at
Munch nu sælger
sine Oliebilleder,
Litografier og Tegninger
til mægtige Priser
(betegnende er det,
at den afdøde danske
Tegner Eigil
Petersen, hvis Kunst var stærkt beslægtet med Munchs og
utvivlsomt var en lige saa fremragende Tegner, hans
efterladte Arbejder har næsten ingen Handelsværdi. Det
fast-slaar eftertrykkeligt de saakaldte Kunstforstandiges sunde
Omdømme og Trang til at »rende med«) og de er
maal-løse over, at Munch af og til maa værge sig mod alt for
paagaaende Køberes paatrængende Beundring, det har
fuldstændig revolutioneret deres tilvante Begreber om Lov-
mæssighed og Orden. Forvirrede, raadløse som under en
uafvendelig Naturkatastrofe er Munch i deres Øjne fra et
dødeligt Menneskes Stade hævet op i gudelignende Højder
med alskens sære Mythedannelser om sin Person. At Munch
er en stor Kunstner
kan vel næppe
omdisputeres, men uden
Skaberi burde enhver
jo kunde se, at de
bedste Ting
frembragte han i sin
Ungdom og første
Manddom netop dengang
de samme
Mennesker, der nu opløfter
høje Jubelhyl,
sparkede til ham — og
var det ikke akkurat
de samme, saa var
det i hvert Fald deres
nære Slægtninge og
Aandsfrænder.
Paa flere unge
Udstillinger i de senere
Aar, hvor Munch har
været inviteret som
Gæst, har det været
interessant at
iagttage, hvor Strømmen
af prominente
Publikummer, som med en
usynlig Snor i
Næsen er gaaet tværs
igennem de unge
Udstilleres Sale uden
selv den mindste
mistænkelige Skelen til
højre eller venstre,
lige ind til
Hædersgæsten. Og efter
endt Besøg, med Skyklapper paa, stolt spadseret ud af
Udstillingen igen.
Det skal indrømmes, at Munch paa disse Opvisninger
virkede stærkest, men selv en mindre god Kunstner vilde
muligvis ogsaa have gjort det — blot i Kraft af Kvantiteten
— og man faar et ejendommeligt Begreb om Ægtheden
af de »Toneangivendes« Kunstforstand, naar man har
været Vidne til denne udsøgte Disciplin. Det kunde jo dog
155
Edvard Munch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
