Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tænkes, at Fremtidens Munch havde været blandt disse
oversete Billeder, at den unge Kunstner, der fortsætter
Udviklingslinien fremover opefter, og som selvfølgelig slet
ikke ligner Munch i. det rent tekniske og derfor kræver en
Smule selvstændig Tankegang af Beskueren, at han
fandtes der.
Det havde dog været sørgeligt, om en og anden havde
ladet Lejligheden gaa fra sig til at give ham det
traditionelle Æselspark, men der ser man altsaa: ikke noget saa
galt, undtagen det er godt for noget.
Uden anden Forbindelse med ovenstaaende end at det
er en Tegning af Munch, det drejer sig om, har en
Trafikassistent og enthusiastisk Kunstsamler haft den Oplevelse
at finde en hidtil ukendt gammel Tegning af Munch,
temmelig sikkert et Forarbejde til det kendte Selvportræt fra
1895. Han fandt den en Dag hos en Marskandiser i den
indre By, da han var paa den vilde Jagt efter gamle
Rammer og andre mærkelige Sager. Det bliver for
omstændeligt at udrede her, hvorledes den Handlende forklarede, at
Tegningen ad underbare Veje var kommet i hans
Besiddelse.
Som man ser her paa Reproduktionen — der desværre
ikke kan gengive de fine Nuancer mellem det matte Kul
og de blanke Blyantsrids — er det en meget udtryksfuld
Skitse. Sammenligner man den med Hovedarbejdet, bliver
det absolut ikke i Tegningens Disfavør, den virker nok
saa levende og inspireret, stærkere i Udtrykket.
Der er sikkert ingen Tvivl om, at det er en Forstudie
til Oliebilledet, eller muligvis til en Radering over samme
Motiv. Tegningen er ca. 32 Aar, saa det er jo ret
forstaaeligt, at Munch paastaar, han ikke kan huske,
naar han har gjort den, der er jo løbet meget Vand i
Stranden siden den Tid, men flere af hans jævnaldrende
og Venner nærer forøvrigt ingen Tvivl om, at det er ham,
der er Ophavsmanden og vore mest indsigtsfulde
Kunstkendere hævder, at bl. a. Hænderne er der ingen anden end
Munch, der kan have tegnet.
Summa summarum, det er en god Tegning og det er
jo dog det væsentligste — burde ihvertfald være det.
0.\j. (T^okm.
MEDDELELSER
Et Middagsblad bringer den 20. Septbr,
en ledende Artikel om »moderne« Kunst og
fortæller glædestraalende, at en Mand i
Amerika, der ikke havde Begreb om
Malerkunst — men derimod var’gift med en
fremragende Malerinde, som Pressen var
haard imod, fordi hun malede
»gammeldags« — en skønne Dag gav sig til at
male moderne Maleri, for at spille Kritiken
et Puds. Hemmeligheden var, skriver den
indsigtsfulde Pressemand, »at han blot
lukkede Øjnene og tjærede løs. Saa kom
Anerkendelsen«. Og henrykt henviser
Bladmanden til, at bl. a. det franske Kunstblad
»Revue du Vrai et du Beau«, 1925, bragte
en lang’ Artikel om ham, ja »endnu for en
Maaned siden stod han omtalt i »La Revue
moderne«,. der roste denne fine Kunstners
ejendommelige, inspirerede Malerier.« .Den
begavede Redaktør aner aabenbart ikke, at
de to Kunstblade udelukkende lever af, for
en bestemt Betaling, at bringe rosende
Artikler om Kunst og Literatur, i Sagens
Natur, af den mest horrible Art. Der er, som
før omtalt, ingen Grænser for, hvad de
gæstfri Tidsskrifter giver Husly for i
deres Spalter, ja, det var endog meget
troligt, at Eftermiddagsbladets Redaktør, for
gode Ord og Betaling, kunde faa en
rosende Artikel optaget, hvor hans fremragende
journalistiske Begavelse blev sammenlignet
med selve Roquefort. Skrønen om samme
Amerikaner, der i 1926 udstillede i Chicago
»sammen med 480 Billeder«, og som
eneste Udstiller blev rost i »The Art World«,
hvor han blev sammenlignet med van Gogh,
og i Chicago Evening Post, hvor han
udnævntes til en ny Gauguin, viser med
Tydelighed, at Middagsbladets amerikanske
Ven — hvis han nogensinde har
eksisteret — har baaret sig lidt kluntet ad, da
han sendte sit Manuskript, ledsaget af
Postanvisningen, ind til de amerikanske
Bladredaktioner, ved ikke at vide, at de
eneste Lighedspunkter mellem Gauguin og
van Gogh er de samme Forbogstaver. Men
at en kjøbenhavnsk Bladmand, uden at
blinke, hopper paa Limpinden og serverer den
amerikanske, brankede And som en udsøgt
Lækkerbidsken, virker komisk. —
Middags-bladets ledende Artikel bærer Overskriften
»Pip«, det er dens rette Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
