Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Om „På Guds Veje“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
visse Maader være lige saa galt i kunstnerisk Forstand, som
Uvidenhed. Yed Enden af en Literaturperiode hænder det
almindeligt, at den store Specialkundskab breder sig paa samme Vis som
før Vankundigheden. Forfatterens Følelse maa vige for hans
Viden. Han søger at overgaa sine Forgængere ved at blande ind
desperate Elementer i sit Værk. Saaledes indfører Voltaire
filosofiske og humanistiske Tendenser i sin Digtning, hvorved han
visselig hæver dennes Værd som Masseviden, mens han jo
svækker dens Værd som digterisk Kunstværk. Der skal ogsaa
Selvbeherskelse til at sidde inde med Trumfer af Viden og aldrig
begaa Fejl meel dem, aldrig bruge dem over Maade. Hos
Bjørnson fremtræder de ved Lejlighed endog grovere end hos
Zola, mer udenpaalagt. De yttrer sig i Form af direkte gode
Raad, Formaninger, Sundhedslære, Moral, Tegnsudlæggelser; man
.ser alt, som hænder, blive omsat i Lærdomme.
Et uvorrent Sted er i Bjørnsons Bog den Scene, hvor Doktor
Kallem paa siger og skriver to Minutter helbreder Ægteparret
Pedersen for Drukkenskabslasten. Han helbreder dem blot ved
at se paa dem. Dette virker parodisk, det er Boltzius. Lad være,
at man kan have læst om en lignende Helbredelse et eller andet
Sted, — fremsat i en Roman, hvor jo Lejligheden forbyder at
forklare det nøjere, og tillagt en vis nærsynt Doktor Kallem, som
hverken før eller siden viser slige troldske Kræfter, tror man
simpelthen ikke paa den. Man nyder den som en Kuriositet,
tager den med som Læsning.
Jeg er bange for, at Bjørnsons Optimisme har ført ham for
langt her. Han skildrer ogsaa endel Operationer, visselig paa
•Grundlag af de nyeste lægevidenskabelige Undersøgelser, — heller
ikke her er man rigtig med. Man mangler lidt Bj ergflyttertro.
Det er i Grunden mærkeligt, at alle disse dumdristige, nye
Operationer lykkes. Det klikker ikke nogen Gang, Patienten kommer sig
og lever. Ved et enkelt Tilfælde, hvor det modsatte hænder,
forvolder den syge selv sin Død, — hvad jo Lægen er helt uden Skyld i.
Det er ganske vist ikke noget galt i, at ikke flere lader Livet under
disse Eksperimenter; men det er Optimisme. Bjørnson bærer sig
anderledes ad, end andre moderne Digtere. Hans Synsmaade er
ikke Naturalistens, den kolde Iagttagers; lians Optimisme driver
ham til at tage Parti. Med en Lægebog i Haand optræder han
forskende forat faa bekræftet sine Ønsker, ikke forat lade sig omstemme.
Han ved paa Forhaand, hvad lian skal finde, eftersom han ved,
livad lian vil finde. Hans Undersøgelser er ikke en Søgen efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
