Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Om „På Guds Veje“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
Resultater, men en Søgen efter Beviser for allerede indvundne
Anelsers Rigtighed. Og han finder sin Glæde i som Optimist
straks at underrette Folk om den sidste heldige Operation, de
nyeste Opdagelser til Menneskers Gavn. Hvilket leder ham udi
Fristelse. Han vil belægge sine Beretninger med mest muligt
videnskabeligt Tilbehør, — saa blir der paa hvert Punkt for megen
stejl Lærdom, for megen Sagkyndighed. Der blir visselig endnu
ikke nok til at bevise som Videnskab; men der blir formeget til
at virke kunstnerisk som Roman. Gustave Flaubert lod i sine
senere Digtninge det videnskabelige Element dominere altfor
meget, — det gjorde ikke hans Bøger læseligere og ikke hans
Navn større.
I et Øieblik, hvori Bjørnson er greben af Vidnetrang, driver
han endog ind paa de „uægte Steder" hos Marcus. Bjørnson
hører til dem, som endnu skælner mellem ægte og uægte Steder
i denne to Tusind Aar gamle Visdom. Herpaa er intet at
sige; saa mange Hoveder, saa mange Sind! Men at bruge sit
Kendskab til Evangelister og Apostle paa en direkte belærende
Maade i en Roman, det er at snyde Aviserne for en Artikel. I
Bjørnsons Bog findes eier en halv Side abstrakt Bibelkritik om
„de ældste Haandskrifter" og „en senere Tilsætning", — det er i
denne Forbindelse omtrent en halv Side abstrakt Bibelkritik
formeget.
Nu var det naturligvis ogsaa saa rimeligt, at Bjørnson ikke
kunde skrive en norsk Karakterroman paa fire Hundrede Sider
kaldet „På Guds Veje", uden at han maatte sende en eller flere
af sine Personer over til Amerika. Jeg var paa Forhaand saa
vis paa det, at jeg skrev det paa et Blad i min Notisebog og
lod en Ven læse det længe før Romanen var udkommet. Foruden
Norge er intet andet Land end Amerika nævnt i hele Bogen. En
norsk Præst staar paa en norsk Prækestol i Norge og fortæller
Vidunderhistorier fra St. Louis i Missouri: En derboende
sytti-aarig Arrestantinde, som var saa rasende, at hun maatte bindes,
naar hun skulde flyttes, blev kureret for sit Raseri og øjensynlig
omvendt til et bedre Menneske bare ved et Kys af den
kvindelige Vagtmester.
Boltzius!
Det er besynderligt, at det næsten ikke skal gaa an at skrive
en Roman herhjemme, uden paa en eller anden Maade at faa ind
i den lidt „amerikansk". Var det engang i Tiden dannet at være
græsk, saa er det nu moderne at være amerikansk. Over Bjørn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
