Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland - I. Historisk udsigt indtil Parnells tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
knytte hemmelige forbindelser med de oprørske elementer der.
Og hermed var indledningen skeet til den saakaldte fenierbevægelse
i Irland i sekstiaarene.
Om at give nogen udsigt over fenierbevægelsens historie kan
der her ikke være tale. Den blev — ligesom den forrige
revolution snart kvalt, dog ikke uden at have grebet temmelig betydelig
om sig, og den endte som den foregaaende uden vinding, kun til
skade for Irland og dets mænd. Lederne blev dels henrettede,
dels transporterede til straffekolonier. Saaledes som bevægelsen
udviklede sig, synes det fra almindeligt synspunkt umuligt andet
end at betragte flere af fenierne som ligefremme forbrydere. Men
fra irsk synspunkt fremstiller de sig endnu den dag idag som
heroer eller martyrer. Tre af dem, Allan, Larkin og Michael
O’Brien, blev hængte for drab af en politifuldmægtig under
udøvelsen af hans embedspligt. Det har ikke hindret, at det irske
nationale partis nulevende hoveddigter, Sullivan,1) har hædret
deres død i en sang, der kan betegnes som en slags irsk
Marseil-laise, og som fortiden synges ved alle mulige leiligheder af
home-rulerne. Omkvædet er: „God save Ireland" (Gud bevare Irland).
Dette omkvæd er hentet fra den ene af de tre nævnte for drab
hængte fenier. Han sluttede nemlig sin forsvarstale for retten
med følgende ord: „Jeg har intet at angre eller tage tilbage.
Jeg kan kun sige: Gud bevare Irland."
Denne irske „Marseillaise" er meget karakteristisk, og et lidet
bekjendtskab med indholdet turde derfor ikke være uden interesse:
„Høit paa skafottet" — saa lyder første vers i prosaisk
oversættelse — „balancerede de tre høihjertede mænd, — ved tyrannens
hævn afskaarne i sin blomst. Men de saa ham lige i ansigtet
med sin races mod, — og med ubøiet sind gik de sin skjæbne
imøde. Gud bevare Irland, sagde heltene; — Gud bevare Irland,
siger vi alle; — om vi dø paa det høie skafot — eller paa
valpladsen, — oh! hvad vegt ligger der derpaa, naar det er for vor
elskede Erin,2) at vi falder." Omkvædet „Gud bevare Irland,
sagde heltene" etc. gjentages for hvert vers.
Det irske tolks kamp i denne tid — d. e. siden Daniel O’Connells
død — var en kamp saa at sige i det blinde — visselig ikke uden
patriotisme og enthusiasme, men uden sammenhold, uden overlagt
Han er medlem af parlamentet.
2) Erin er en i poesi meget almindelig betegnelse for L-land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
