- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
33

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sacher-Masoch: Russiske sekter - Raskolniki. Lipowanere. Duchoborzer og deres kvindelige pave

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Vi følger den moral, som Kristus har lært os," svarte
gudsmode-ren. „Elsk din næste som dig selv, og hvad du ikke vil, at andre gjør
mod dig, det skal ikke du gjøre mod dem. Vor tro lærer os ogsaa at
ære Guds billede i ethvert menneske. Men forløsning faar vi kun
gjennem vor hellige lære. De første mennesker har fortabt paradiset ved
syndefaldet. Der ligger en dyb betydning i denne lære, en hellig
hemmelighed, som jeg nu skal afsløre."

Gudsmoderen fæstede sine øine paa mig og fortsatte med dæmpet
stemme: „De første mennesker aad frugten af kundskabens træ og saa
pludselig, at de var nøgne og bluedes; det vil sige, de opdagede med
én gang, at aand og natur er forskjellige som dag og nat, som ild og
vand, og de bluedes over sit kjød, søgte herefter at skjule det og
for-negtede det, ja deres aand drev sit hovmod til at foragte og kjæmpe mod
kjødet. Denne splittelse i os — det er den forbandelse, der hviler over
verden; paradiset, som menneskene blev drevet ud af, — det er
naturen.

Men vi vinder det tabte paradis tilbage ved, istedetfor at bekjæmpe
naturen og drifterne, at give dem deres oprindelige uskyld tilbage. Den
samme aand, der engang frembragte blygselen for det legemlige, lærer
os nu ikke at blues ved det, som er naturligt; thi Gud har givet os
aanden til at beherske naturen, ikke til at mishandle den."

„Tror I paa et liv efter døden og paa de dødes opstandelse?" var
mit næste spørgsmaal.

„Vi tror, at sjælen har levet før den jordiske tilværelse, og at den
vil leve efter den. Paa den yderste dag vil alle mennesker opstaa, men
kun i aanden, og saa kommer den sidste dom."

„Men her paa jorden dømmer gudsmoderen i Guds sted."
bemerkede jeg.

„Saaledes er det. Gudsmoderen skal æres i Guds sted, fordi hun
regjerer i hans navn paa jorden; Gud har udvalgt hende til at føre
mennesket tilbage til paradiset. Hun alene kan straffe og forlade
synder, og hendes bud er Guds bud. Duchoborzerne tror ikke paa Kristi
guddom; de anerkjender hverken paven eller czaren som sit overhoved,
heller ikke helgenerne. De har ingen geistlige, ingen helgenbilleder,
ingen sakramenter; hos dem er gudsmoderen alene det guddommelige
væsens og viljes legemliggjørelse."

Næste søndag havde jeg leilighed til at overvære duchoborzernes
gudstjeneste og to omvendtes optagelse i deres samfund. Deres
bedehus stødte umiddelbart op til det hus, hvor gudsmoderen boede og holdt
sit hof. Den store sal, i hvilken menigheden holdt andagt, var et ganske
simpelt indrettet rum uden prydelser. Der var over 200 personer
samlede, allesammen velklædte, kvinderne endog ikke uden et vist koketteri.

3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free