Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sybil: Clémenceau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
heden og forfængeligheden, som derved har faaet større spændkraft
baade til angreb og omstyrtelse. Han har givet afkald paa officiel
authoritet, paa eskorte af kyradserer og loge i operaen, men han har
ikke givet afkald paa en anden slags authoritet, den som øves
hemmelig, mand og mand imellem. Lidt efter lidt har han saaledes i
kammeret omgivet sig med medarbeidere i sit blad; i mangel af authoritet
søger han popularitet.
Cfambetta personificerede i høieste grad to ting: armeen og den
kommende hevnkrig. Clémenceau, som i sin fortid ikke havde
nationens forsvar, som ikke havde organiseret og ledet armeer, følte, at han
var for meget „civilist" til at kunne tage Grambettas tomme plads. Han
kunde gjerne sagt som Robespierre: „Forstod jeg mig bare lidt paa
disse forbandede militærgreier, skulde jeg aldrig bry mig om de
militære." Men da han ikke kunde lade være at bry sig om dem, saa
vilde han have en til at styrke andagten, en hvis popularitet kunde
fordoble hans egen, en som var lydig, hengiven, underordnet, en som
kunde være demokratiets kaarde som han var dets hoved, en Bonaparte
undergiven og slettet ud af en noget heldigere Sieyes. Og saa tænkte
han en vakker dag paa Boulanger. Frygtet af ministrene og
embedsmændene, med den civile administration skjælvende for hans unaade,
vilde nu Clémenceau paa samme maade have haand over det militære.
Ifølge sin vane og sin intellektuelle bygning, og fordi han i sit
ræsonnement gaar logisk strikte frem lige til det absurde, narret som han
blir saa let af det tilsyneladende og forført af sin ærgjerrighed og
forfængelighed har han gaaet med lige til det punkt, hvor den boulangistiske
galskab holdt paa at blive et skjændigt eventyr. Han vaagnede ikke,
før han saa, at generalen tog hans popularitet uden at give ham nogen
igjen, og da skreg han af fuld hals: Efter tyven! — for Boulanger
havde taget den popularitet, som han fremfor alt vilde bevare og øge.
Clémenceau har blandt andre manier den at forlange undersøgelser.
Men for en undersøgelse, der kunde anstilles mod ham! Naar republiken
nu efter nitten aar endnu er en partisag og endnu ikke er naaet til at
være det uomstridte styre, og naar det republikanske parti er gaaet
istykker i tre, fire partier, og naar den konstitution, som har givet os
ydre og indre fred, orden i styrelsen og paa gaden, nu for tiden er
rystet og truet, og naar saa mange gode viljer, som kunde have været
kræfter, nu er spildt uden nytte, og naar saa mange onde viljer har
fundet en uventet hjælp, saa de kunde gjøre skade, og naar det nu
sluttede kammer ikke har kunnet opdrive en majoritet, og naar det har
givet et eksempel paa parlamentariske seder, som har skadet vor kredit
i Europa, og naar vi synes at være snart besatte, snart surrehoveder
og bestandig børn i politiken, som ikke ved, hvad de vil og ikke kan
holde fast paa samme tanke eller samme mænd — saa er feilen og
ansvaret Clémenceaus, ikke bare hans, men hans fremfor nogen andens.
Fordi han har saa gode evner, og fordi han kunde gjøre saa meget
for det gode, er han skyldig og bør dømmes, fordi han kun har villet
ondt. Han er skyldig for det, han har gjort og for det, han har hindret
i at ske, for det han liar ødelagt og for det, han har skabt. Hvis han
ikke saa helt igjennem,var skin og modsigelse mod sig selv, og hvis
hans jakobinske ubøielighed ikke skjulte saa megen letsindighed, vilde
man med rette kunne sige, at han for sine skuffelser har ofret det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
