Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikolai Gogol: Under skvætlæderet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
Naar De kommer til mig imorgen, skal jeg faa lov til at vise Dem
noget, som jeg kar faaet indført i min husholdning."
Greneralen saa paa ham og sendte en røgsky fra sig.
Tschertokucki var overstadig lykkelig over at have indbudt officererne
til sig. Det gik allerede rundt i hovedet paa ham, hvilke posteier og
lækkerbiskener han skulde overraske dem med; han saa med ublandet
glæde paa officererne, der til gjengjæld paa alle mulige maader viste ham
sin forbindtlighed for invitationen. Tschertokucki blev om muligt endnu
mere snaksom, og hans stemme fik en rørende klang som hos mennesker,,
der er lykkelige til overmaal.
„Der vil Deres excellence ogsaa gjøre bekjendtskab med husets frue."
„Skal være mig en glæde," sagde generalen og strøg sig over
moustachen.
Nu vilde Tschertokucki straks begive sig hjem for at gjøre
forberedelser til at tage mod de fornemme gjester; han havde i den hensigt
allerede faaet huen i haanden; — men hvorledes det nu var eller ikke
var, saa kom han at blive staaende nogle øieblikke. Imidlertid blev
de grønne borde satte frem. Snart havde hele selskabet fordelt sig i
whistpartier og spredt sig i alle hjørner af værelset.
Der blev baaret lys ind. Tschertokucki vidste ikke rigtig, om han
skulde sætte sig ned til wbisten. Men da nu officererne indbød ham
saa venlig til det, forekom det ham uforenelig med hans selskabelige
grundsætninger at afslaa deres bønner. Og saa satte han sig ned til
et parti. Uden at han vidste, hvor det kom fra, stod der pludselig foran
ham et glas punsch, som han drak ud med det samme i ren distraktion.
Efter den anden robber fandt Tschertokucki atter et fuldt punscheglas.
foran sig; det kom han ogsaa at tømme af distraktion; han sagde
rigtignok: „Nei mine herrer, det er paa høie tid, jeg ser at komme
mig bjern, nu." Men han satte sig dog ned til et nyt parti.
Imidlertid havde underholdningen i de forskjellige kroge af værelset,
antaget en rent familiær karakter. Whistspillerne var temmelig tause.
De, som ikke spillede, sad omkring i sofaerne og lod munden løbe. I
et hjørne havde ritmesteren gjort sig det rigtig bekvemt og sad nu med
piben i munden og gav sine kjærlighedseventyr tilbedste paa sin egen
lystige vis; det var en mand, som forstod at fængsle sine tilhøreres
opmerksomhed, og kredsen om ham voksede bestandig.
Blandt tilhørerne var en ualmindelig fed borger, hvis arme saa ud
som to fastvoksede poteter; han lyttede med særlig velbehag paa
ritmesterens historier og gjorde af og til nogle voldsomme anstrengelser
for at naa bagdelen af sin brede, sækkevide kjole, hvor han havde sin
snusdaase. I det andet hjørne disputerte man ivrig om en
eskvadron-revu, og Tschertokucki, som imidlertid to gange havde spilt knegten
paa istedetfor kongen, blandede sig ukaldet i samtalen og skreg fra.
sin krog: „Hvilket aar?" eller „Hvad for et regiment?" uden at agte
det ringeste paa det fuldstændig upassende i at komme med slige
spørgsmaal.
Endelig hørte man op med whisten lige før aftensmaden; dog var
den længe efter i alles mund; det saa ud, som om hovederne endnu var
fulde af whist. Uagtet Tschertokucki var sig fuldstændig bevidst, at
han havde vundet meget, nævnte han dog ikke noget om det, og blev
igjen, efterat bordene var tagne bort, og stod længe ubestemt som en
mand, der har glemt sit lommetørklæde. — — Imidlertid serveredes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
