Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Skram: Fra Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
Hvorfor er „Kong Midas" saa udmerket et stykke?
Jegskal søge at "besvare spørgsmaalet i et par korte sætninger og vil
da sige, at det er den store naturlige fylde i det fremstillede
liv og den fine myndiglied i opfattelsen af personerne, der
gjør det til noget saa særegent godt. Det er et
overordentligalvorligt stykke og et saare vittigt. Og naar man en gang er
holdt op at snakke om, hvor meget eller hvor lidet Ramseth
ligner Bjørnson, en snak, der kan være munter og god nok mand
og mand imellem, og som til alvorlig literærkistorisk brug er
berettiget, men som synes mig ilde anbragt i en undersøgelse af’
stykkets godhed, al den stund ligheden eller uligheden intet har
med dette spørgsmaal at gjøre —, vil det være stykkets
aandelige indhold, den lære, det præker, og som hovedsagen: de
skildrede menneskers virkelighed og betydning, man vil eie som
forfatterens værdifulde gave til samtiden og en eftertid ialfald i
første led.
Hvad læren angaar, kan man tage saa meget eller saa hdet
af den, som man vil; den findes i „Kong Midas" ikke anderledes,
end som de forskjellige farver findes i naturen. Det er
lysbrydninger, man har øie for eller ikke øie for, og enten forstaar man
af de samtaler, der føres i stykket, og det liv, der leves i dem, hvor
usand sandheden stundom kan være, eller man forstaar det ikke;.
finheden i forholdet mellem fru Anna, Finn Hals og G-erhard
Hjelm er lige anskuelig for det saavel som redaktør Ramseths
aandelige plumphed. Heiberg har ikke noget sted tvunget
sine-personer ind i problemdebat, de taler kun om det, der
umiddelbart angaar dem selv, og fra øieblik til øieblik er det
karakterernes og lidenskabernes sammenstød, der holder vor
opmerksomhed fangen, ikke nogensinde en mere eller mindre uanfegtet
kamp om meninger.
Det vilde føre mig for vidt, om jeg skulde indlade mig paa.
en udvikling af, hvor rigt jeg finder stykket. Jeg vil blot
fremhæve det indblik i det dannede moderne aandsliv, som er givet,
ved de to figurer, Gerhard Hjelm og Finn Hals. Og jeg vil da.
bede, om man særlig vil lægge merke til, hvad det er, de to
mennesker ikke taler om, hvad det er, de forlængst er færdig"
med. Jeg antager, at det er gaaet adskillige som mig, at der
her er en gjenkj endelsens glæde, som vi længe har søgt efter i
literaturen fra vore dage. De to beundringsværdig seede og følte
figurer, Ramseth og fru Anna, burde, forekommer det mig, bringe
alt det stille blod i Norge i bevægelse. Hvis de ikke er egte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
