Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Skram: Fra Kjøbenhavn - Theaterdagbog januar 1890
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
fødniiiger fra „det store land med de faa mennesker og de mange
forfattere", saa ved jeg ikke, kvad der i verden skal kaldes norsk.
Maa jeg til slutning faa lov til at citere mig selv. Jeg kar
i dansk „Illustreret Tidende" i en anmeldelse af „Kong Midas"
paa det kongelige theater skrevet følgende:
Det er stykkets naturlige samtaleform, der er dets
egentlige kunstneriske liv. Der er her frembragt noget nyt.
Personerne taler ikke som figurerne i selv de efter livet bedst
dannede skuespil hidtil har gjort det. - De har mere end andre
digtede mennesker ordene saaledes paa tungen, som de
umiddel-kart kommer fra hjernen. Sætningerne brydes, tankerne slaar
klik, der er store huller i udviklingerne og forklaringerne;
orcl-forbindelseslæren er som det tomme intet udenom stykket. Det
truer med at dræbe stemningen, om personerne fandt paa at
vandre ud deri. De gjør det heller ikke.
Og fremdeles, eier er over alle møderne og sammenstødene i
stykket tilfældighedens grundlov. Der er stigen og dalen og
plane flader i samtalerne, der er fald og reisning og ro og uro,
men der er ikke rytmisk orden. Der er en indholdets udfoldelse
og voksen, og der er dets bratte afslutning, der er et hele, et
virkelig valgt stykke af livet, men i hver enkelthed er der kun
ufærdige ting at finde. Skulde man grafisk fremstille indholdet,
vilde man faa med en vrimmel af mangesidede figurer at gjøre,
livor linjerne aldrig løb tilbage til deres udgangspunkt, aldrig
lukkede sig om sig selv. Uden i et tilfælde: Ramseth. Derfor
virker denne mand allerede ved sin form saa eiendommeligt.
Det er denne modige efterligning af tilværelsens spil, denne
nye evne til at gjøre virkelighedens bevægelser efter, som giver
„Kong Midas" sit merkelige præg.
Kjære Samtiden, jeg forbliver Deres i ondt og godt, men
helst i godt, hengivne E. Skram.
Theaterdagbog januar 1890.
KRISTIANIA THEATER.
Maaneden begyndte med Bjørnsons Sigurd jorsalfar, der var
arv fra december. Skjønt bestemt til folkekomedie, er stykket ikke
blevet virkelig populært, men talrige paanyindstuderinger i de senere
aar, da byens publikum bar været godt, bar skaffet stykket snart halv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
