Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emile de Laveleye: To nye utopier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
.gode forstaaelse. De, som var flittigere eller raskere end kameraterne,
beskyldte de andre for dovenskab, og de følte sig som ofre for en
uretfærdighed, eftersom lønnen ikke stod i forhold til den iver og
virksomhed, som vistes. De blev „snydt og narret" og det var utaaleligt, og
saa opstod der kjævl og spektakel. Broderskabets tempel blev til en
bokserbod. — Det andet eksempel er dette: marskal Bugeaud grundede
i Beni-Mered i Algier en militærkoloni paa kommunistisk grundlag.
Nybyggerne var allesammen udvalgte mænd, og han forsynte dem med alt,
de behøvede til at dyrke jorden. Land, kvæg, jordbrugsredskab og
høstens udbytte, altsammen eiedes i fællesskab, og arbeidet gik paa i
tre aar. Planen var udmerket. Men ikke desto mindre gik det galt.
Skjønt kolonisterne var soldater og vante til disciplin, passiv lydighed
og lige løn, og skjønt de var uden hjem eller familie, kunde de dog
ikke føre den kommunistiske prøvetid til ende; samfundet maatte opløses.
Bellamy er — det er sandt — ikke blind for de to mægtige
be-fordrere af menneskelige handlinger: løn og straf. Men det er ikke
tydeligt, hvorledes han vil anvende straffen. Og hvem skal idømme
den? Og en daarlig arbeider kan ikke sendes bort, som det nu sker;
for hvor skulde han faa arbeide, naar staten er eneste arbeidsgiver?
Hvor lønnen staar i forhold til arbeidet, opmuntres flid og virksomhed,
hvor lønnen er lige, er der premie for dovenskab. Men, siger Bellamy,
æren er i og for sig tilstrækkelig løn; thi menneskene ofrer alt, lige til
livet, for den. Det er sandt, at æren har opflammet til heltegjerninger,
men den hjælper neppe til at bære slidsomt arbeide, som kanske til og
med er modbydeligt. Æren kan skabe en helt, men ikke en arbeidsmand.
Jeg er opmerksom paa, at et system, som er meget lig Bellamys,
har fungeret meget bra, f. eks. i Peru og i Paraguay. Jesuit-paterne
lod i sidste land indianerne arbeide i fællesskab, og delte udbyttet
mellem familjerne. Det var et absolut diktatur uden plads for noget slags
frihed eller individuel bestemmelse. Indianerne var utvilsomt meget
bedre farne end de fleste af vore arbeidere, og dog fortæller
Baugain-ville, at de saa svært ulykkelige ud, „lig dyr fanget i en grube".
Desuden, kan man virkelig tro, at folk i det tyvende aarhundrede vilde
taale et sligt theokrati? — Peru er det bedste eksempel paa et
kollektivsystem, som er lykkedes. Da spanierne erobrede landet, fandt de det
veldyrket, ikke blot i de regnløse trakter ved kysten, men ogsaa oppe
paa høifjeldet. For at lede vandet ned til kysten var der ledninger
paa over 500 kilometer, og paladserne og templerne vakte forundring.
Administrationen var ikke strengt taget kommunistisk, men hele den
økonomiske virksomhed var under statens ledelse. Og denne
administration var af det „stationære" slags, som Stuart Mill siger, man ikke
maa røre ved. Men i vore dage har folk en brændende trang til
forandring og vil neppe finde sig i autokratiske systemer som dem i
Peru eller Ægypten.
— Den fremragende professor i filosofi ved universitetet i Lausanne,
Charles Secrétan, hvis skrifter om samfundsspørgsmaal nyder megen
anseelse, har ogsaa givet efter for fristelsen til at skrive sin „Utopia", og
det er ikke saa fjernt fra virkeligheden som Bellamys. Han falder
i søvn paa Genfersøens vakre strand, og da han vaagner, er der en
fremmed ved hans side, som har noget eiendommeligt ved sig. Han
har høit forhode og gjennemtrængende øine som en tænker, men haarde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
