Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nye bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
en ukjendt ting der heller, og de paafaldende mange fede gentlemen i
Bergen hærer ikke sine mayer gratis; dersom Jæger vilde tage sig en
tur omkring i de i det sidste tiaar stiftede hjem, vilde han ofte træffe
paa en luksus, der vilde forbause ham.
Hvad Jæger siger om den bergenske vittighed er træffende, skjønt
man lidt vel meget faar den forestilling, at bergenserne i det hele
taget er et vittigt folkefærd, hvad der er saare langt fra sandheden.
Verner v. Heidenstam er en fin kunstner; i hans reiseskisser, Fra
Col di Tenda til Bloksbjerg (oversat af Bolette Larsen. Beyer,
Bergen), maa man ikke springe over et ord; thi her er intet ord overflødigt,
intet ord uden hensigt. Man føler i hver linje, at denne bog er
skrevet af en mand, der i høi grad er i besiddelse af literær samvittighed.
„Naar jeg for min ringe del forsøger at skrive noget, saa synes jeg,
at der mellem mine to rigtige øine sidder et tredie øie, et stort og’
alvorligt øie, der veier hvert ord. Jeg ved neppe noget, som jeg vilde
angre saa dybt som en samvittighedsløs ytring i skrift."
Uden spor af anstrengelse, rolig og elegant, fri for alt, som heder
affektation, fortæller Heidenstam, hvad han ser; han kan den „store
kunst at kalde en kat ganske simpelt en kat"; af og til dvæler han
stemningsfuldt ved landskabet; til andre tider drager mindesmerkerne
ham tilbage til henfarne tider; saa fører han os ud blandt befolkningen.
Altid lige behagelig og klar, ikke et øieblik trætsom eller snakkesalig.
Hvad der især gjør denne bog saa velgjørende, er forf.s syn paa
livet. Det er længe, siden vi hørte fra en glad hedning nu; en mand,
der aabent staar ved, at han „søger at lære sig til at se alt lyst og
fra den glade side". Om det saa er døden, den fælles fiende: „Naar
jeg dør, skulde jeg ønske at have tre glas burgunder med mig i jorden.
Jeg vilde begraves i en have under et æbletræ, af hvilket børnene kunde
stjæle, og hvor gutterne, naar æblerne høstedes, kunde knibe jentungerne
i læggene. Min grav skulde være en græsbænk, paa hvilken elskende
kunde kysse hinanden i smug."
Oversættelsen er ikke overalt saa god, som man kunde ønske den.
Hvad der især generer mig, er de hyppig forekommende forbindelser
„paa hvilken", „af hvilken" o. 1. samt den overdrevne brug af
konjunktionen „idet". Bogen er generende fuld af trykfeil.
Ingeborg v. d. Lippe-Konow har skrevet en ganske fin liden
samling smaaskisser, Barnedage (Griertsen, Bergen), der ikke er blottet for
stemning. Men der er ikke mere end én streng paa instrumentet; og
den er stemt i moll; vemod og graad i slutningen af hver historie. Det
er en pen bog, som vil tiltale smaapiger mere end gutter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
