Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nye bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Bergens fysionomi og skjønhed, og i kap. III, barndomsminder —,
hvor humøret mangler, og erindringen om de gamle, gjilde lege har
faaet et fattigt udtryk, der kun kan suppleres af en bergensk læser, der
selv har været med. Jæger giver paa forskjellige steder i sin bog en
beskrivelse af bergensk regnveir, gamle bergenske vægtere og en
ildebrand i det gamle Bergen. Man kommer paa disse steder
uvilkaarligt til at mindes, hvorledes en virkelig ordets kunstner, Alexander
Kielland, har behandlet omtrent samme motiver. Uagtet jeg netop har
lukket Jægers bog, ved jeg dog ikke stort mere, end at der forekommer
noget om regnveir, vægtere og ildebrand; men Kielland har brændt
billeder i min hjerne, som ikke er blevet mattere, skjønt der er gaaet
aar, siden jeg modtog dem. Det vilde være ubilligt at forlange det
.samme af Jæger som af Kielland, der til slige beskrivelser eier Nordens
ypperligste pen; men her er kvalitativ forskjel, — forskjellen mellem
•at se og erindre med en kunstners øie og at huske med hukommelse;
— og disse to kapitler — I og III — havde fortjent at skrives af en
kunstner.
Videnskabeligt selvsyn savnes især i kap. II, der indeholder et
resumé af Bergens historie. Jeg mener ikke hermed, at man med
rimelighed i en slig bog kunde forlange noget nyt; men vel en friere
og selvstændigere behandling af stoffet. Som kapitlet nu foreligger,
virker det som en lidet gjennemarbeidet kompilation, som forf. har givet
sig altfor liden tid til.
Af ulige større interesse er de to kapitler, der handler om aandsliv
i Bergen og om befolkningen i det hele taget. Jæger sætter ikke det
bergenske aandsliv høit; men man nødsages ikke destomindre til at
underskrive alt, hvad han siger. Især er hans karakteristik af theatret
og publikums forhold til det sund og sand i et og alt. — Til besvarelse
af spørgsmaalet: Hvad er en bergenser? har han trukket frem en række
karakteristiske træk, som han tilslut meget inventiøst samler sammen i
de store typer: Lugvig Holberg og Ole Bull. Det dobbeltbillede, man
gjennem Jægers karakteristik faar af bergenserne, er vistnok i det hele
taget rigtigt, men der er dog enkelte steder, hvor man faar lyst til at
sige et korrigerende eller supplerende ord med. Jæger nævner f. eks.
ganske i forbigaaende denne befolknings tilbøielighed til at slaa sig til
ridder paa sin næste; dette burde have været sterkere betonet; thi denne
tilbøielighed er meget mere end bergensernes skjødesynd, den er en
moralsk skade, som blandt andet holder paa at umuliggjøre enhver
frugtbar selskabelighed, hvortil bergenserne dog iøvrigt har saa mange vakre
anlæg.
Hvad Jæger siger om bergensernes tarvelighed er neppe rigtigt,
ialfald overdrevet; middagene med de mange retter og vine er ingenlunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
