Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland - III. Parnell og Gladstone. Deres sammenstød og deres alliance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
overbringer af den nye forsoningspolitik, som regjeringen nu stod
i begreb med at indvie. Han var netop ankommen, da lian
sammen med Burke — denne beklædte posten som
understatssekretær for Irland — faldt for morderhaand i det land, til
hvilket lian var kommen ikke blot som gjest, men saaatsige som
en fredens engel.
Mordet var skammeligt til vederstyggelighed, og det var
frækt til forbauselse. Man forestille sig scenen: en lys vakker
sommereftermiddag midt i hovedalleen, den aabneste og smukkeste
allé i en af de aabneste og smukkeste parker i verden. Folk
drev op og ned som sedvanlig, tilhest, tilfods, paa velociped.
Vicekongens sommerbolig ligger i parken, ikke langt fra og med
fri udsigt til den nævnte allé. Det er oplyst, at paa den tid,
mordet foregik, havde vicekongen selv staaet i et af vinduerne
og seet ud netop i den retning. . Han havde ogsaa virkelig seet,
at der var noget paafærde, uden dog at have havt nogen anelse
om, at han havde været øienvidne til et af de mest oprørende
dramaer, som aarhundredet har at fortælle om.
For ingen kunde dette mord komme ubeleiligere end for
Parnell. Og det viste sig saaledes her atter, hvad Irlands historie
giver mangfoldige vidnesbyrd om, at saa slem englænderen kan
have været mod irlænderen, saa har irlænder dog været irlænder
værst. Det har vist sig ligesaa langt ned i fortiden, ligefra den
gang, da Mac Murrough, en a i de irske smaakonger i det 12te
aarhundrede, paakaldte den engelske konges hjælp under en strid
mod sine naboer og derved først gav anledningen til Englands
herredømme i Irland — og lige ned til Pigott-affæren. Thi Pigott
var irlænder; han havde selv tilhørt det selvsamme irske parti,
hvis chef, Parnell, lians lumskelige machinationer gik ud paa at
styrte.
Det siger sig omtrent selv, at efter Fønix-park-mordet blev
der foreløbig ikke mere tale om forsoningspolitik. Den gamle
historie begyndte paany med tvaiigsforholdsregler fra regjeringens
side, med haardnakket opposition og obstruktion fra Parnelliternes.
Parnell blev sigtet for moralsk delagtighed i
Fønix-park-mordet. Og at sigtelsen ikke blev uden gjenlyd, derom bærer
den senere reiste og endnu uafgjorte sag mellem Times og Parnell
noksom vidnesbyrd.
I Irland blev sigtelsen besvaret med, at en nationalsubskription
blev sat i gang for at hædre Parnell. Initiativet hertil udgik
fra en af Irlands erkebiskoper, der tegnede sig først paa listen
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
