Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland - III. Parnell og Gladstone. Deres sammenstød og deres alliance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
til ledelsen af Whigpartiet, negtede at indtræde i et kabinet, der
havde home-rule paa sit program. Cliamberlain og George
Tre-velyan ’var vel ikke fra begyndelsen af lige stive. De overtog
hver sin portefølje i det nye ministerium. Men de blev ikke
staaende længe. Allerede marts maaned skilte de sig fra
Gladstone. Og denne maatte rekonstruere sit kabinet med nye kræfter.
Han lod sig imidlertid ikke rokke i sit forsæt, men vedblev
ufortrødent at arbeide paa sit home-rule-forslag. Den 8de april 1886
var det færdigt og blev forelagt underhuset.
Ikke paa umindelige tider har det engelske parlament
frembudt et saa animeret skue som hin dag. Forhandlingerne skulde
— som skik og brug er i det engelske parlament — først finde
sted om eftermiddagen. Men allerede ld. 6 om morgenen
begyndte parlamentsmedlemmer at indfinde sig for at sikre sig
plads. Det engelske underhus frembyder nemlig den for os
paafaldende særegenhed, at det ikke afgiver tilstrækkelig plads for
samtlige medlemmer. Det tæller 670 medlemmer. Der er
sidde-pladse kun til lidt over halvdelen. I almindelighed forvolder
dette forresten ikke nogen vanskelighed. Sagen er den, at de
britiske parlamentsmedlemmer ikke opfatter sit hverv paa samme
maade som f. ex. vore storthingsmænd, der sidder og maaber i
storthinget over hvilkensomhelst sag, de ofte hverken har forstand
paa eller interesse for. I det engelske parlament er gjennemsnitlig
ikke mere end en fjerdedel af repræsentanterne tilstede; selv
under behandlingen af store og vigtige sager sjelden mere end
halvdelen. Men nævnte dag var der en iøinefaldende mangel.
paa plads. Flere parlamentsmedlemmer maatte staa; andre hjalp
sig paa den maade, at de selv bragte stole med sig ind i salen.
Gamle Gladstone — han var dengang over 76 aar gl. —
motiverede sit forslag i en tale, der varede i 3 timer og 25 minutter,
og som er bleven betegnet som denne talekunstners mesterstykke.
Efter i indledningen at liave paapeget de forgjæves forsøg,
England i dette aarhundrede havde gjort paa at besegle forbindelsen
mellem -de to lande, erklærede han som sin overbevisning, at
England nu var bleven træt af beleiringstilstandens og
tvangslovens-politik ligeoverfor Irland. Ell ny og meget bedre udvei havde
nu aabnet sig. Det var den, han stod i begreb at fremlægge
for parlamentet: den at give Irland en egen lovgivende myndighed.
Han gav derhos en udsigt over, hvorledes man i andre lande
havde ordnet sig i lignende forholde. Han dvælede derunder
specielt ved foreningen mellem Norge og Sverige, hvori han saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
