Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Fra en fransk landsby - I. Min stolte ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
gjøede med en underlig knarrende lyd — omtrent som det.
skurrende knag i en rusten jernport, der aabnes.
Saa luskede den af, fornøiet knaskende paa sit sukker.
„Jasaa da, min stolte ven! Jasaa da . ." Staldkarlen kløede
den under hagen. Naar han var i godt humør, kaldte han den
altid sin „stolte ven". Og efter saadan smigrende tiltale
spankulerede Moses altid ind til sit leie i stalden. Dér lagde den sig
hen, stirrede paa hesten, der saa lækkert viftede sig med halen.
Den pustede, tungt sukkende, gjennem næsen og dens øine antog
i halvmørket en underlig vaad glands . . .
En stund efter snusede den om inde i kjøkkenet. Den søgte
at være saa ubemærket og lydløs som muligt, — holdt sig hele
tiden under bænken sammen med den store, graa kat og fulgte
alle madammens bevægelser i lydhør angst.
Men ulykken vilde, at resterne af en pudding klaskede i
gulvet, — naturen gik over optugtelsen, — Moses kunde ikke
bare sig; den maatte frem og lugte –-
„Er Du der igjen, din stygge rakker . . . Ud!" Sopelimen
daskede over dens ryg, medens den smøg gjennem døren.
Karlen var i et mørkt humør, da han om aftenen kom ind
i stalden: madammen havde bedt ham ro til møllen efter mel.
Han slængte døren i efter sig; blev staaende indenfor og true:
„Din fordømte kjærring derinde — brændes skulde Du!" En
sprøit af spyt jog gjennem luften. „Slig en gammel fa’en . . ."
Mellem tønder og alskens redskab famlede han sig frem efter
lygten og fik den tændt. For saa med den henover væggen, —
over sæletøi og hylder, ophængte hestehaler og brukne
vognstænger.
En underlig knarrende lyd hørtes inde fra krogen. Det var
Moses, der smiskede . .
Men hvor var da denne sæk, han skulde have med sig —?
Han skulde gi’ sit liv paa, at-han aldrig fandt den — aldrig! . .
Det gamle troldet, — jage folk slig ud midt paa natten! . . .
„Hva?" skreg han pludselig af al sin kraft hen til Moses,
og Moses tiede — for en stund. Men lidt efter begyndte den
paany.
„Moses — kom hid!" tordnede karlen.
„Naa — aa? Hid, siger jeg!" Der fulgte et tramp i gulvet.
Moses drog sig henover imod ham, lavt krybende, med bugen
langs gulvet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
