Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Fra en fransk landsby - I. Min stolte ven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
„Og denne visa har ingen ende
og denne visa skal alle kjende
og denne visa har gjort seg sjøl,
for den kom flyt an de paa ei fjøl! . ."
Alle stemte i:
„Og denne visa har gjort seg sjøl,
for den kom flytande paa ei fjøl! .
2.
Det var ved middagstide mange aar efter hin dag. Solen
dirrede over landskabet. Fiskerne havde forladt sine pladse langs
elvebredden og murerne, der arbeidede i stiladserne paa
landsbyens nye raadstue, var krøbne ned til madspandene.
Latter og skravl lød ud i haven gjennem de aabentstaaende
glasdøre fra spisestuen hos Laurent. Af og til kom Lilli, der
altid sneg om blandt gjæsteme som en mager og melankolsk
skygge, farende ud efter et kjødben —
Stole skrabede fra bordet, — skridt og klamp af træsko
overdøvede passiaren . .
Man havde spist og spredtes til alle kanter.
Et par engelske voksdukker kom leende ud i haven og slog
sig ned i hængekøierne, der var udstrakt mellem buskene nede
ved bryggen, hvor brogetfarvede svømmeklæder hang til tørk.
En kjæmpemæssig irlænder strakte sig med sin cigaret paa
græsplænen lige udenfor og en sortsmusket italiener strævede med et
staffeli borte ved blomsterbedene.
Paa den anden side af huset, inde i det kjølige gaardsrum,
der vendte ud til gaden, sad nogle skandinaver om et lidet bord
med kaffekopper og cognak. Tobaksrøgen seilede som fine slør
over deres hoveder.
Hegge holdt paa at tegne „Moses", som den laa der paa
gaardspladsen. Den manglede hale, kroppen var svær og fed som
en gris, og hovedet lignede et lidet graat, bustet garnnøste.
„Moses! Moses! . ."
Moses saa hen paa ham med et par melkeblasse øine og
glisede, saa dens røde, tandløse kjæver lyste i solen.
„Ja kom da, Moses! . ." Hegge tog et stykke sukker og
holdt i veiret.
Moses nærmede sig sagte; men da den fik øie paa sukkeret
— stakker, den var ikke for godt vant! — lagde den sig paa
jorden og smiskede; sprang saa pludselig op i uhyrlig glæde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
