Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Lie: Fra en fransk landsby - II. Coquelicot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
–Coquelicot skalv paa haanden, og angstfyldte gysninger,
snart kolde, snart hede, bredte sig i hendes legeme, medens hun
i nervøs iver pillede bær i spandet.
Af og til stjal hun sig til et forskræmt blik op mod huset,
og det forekom hende liver gang som et stort, glødende rødt øie
stirrede stivt ned paa hende fra vinduet i salonen. Det blev
større og større, koldere og koldere, stedse mere og mere
ubarmhjertigt. Det sank ind i hende som en luende knivsod og borede
sig ind i nakken, ind gjennem den mørkerøde plydseskrave, som
havde en flæk paa undersiden, — brændte lige ind i sjælen.
Alle samvittighedens betyngelser stég frem og dansede i sollyset
for hendes øine som sorte pletter og sælsomme figurer . . .
Gud! Kunde hun bare faa skrige ud, — han skulde
forstaa hende! . .
Nu . . nu afgjorde de kanske spørgsmaalet deroppe,–
aa disse fille pengene, som altid skulde være iveien! . .
Hun tænkte paa den stakkels mademoiselle Bercier, som ikke
fik gifte sig, fordi hun havde forlidet i medgift, — hvorledes
hun nu sad der og syede rundt om i familierne med blaa
stangbriller for øinene . . .
Coquelicot gjorde et nervøst greb i kjolelommen for at
forsikre sig om, at alt var i orden; hørte saa stenmier oppe fra huset,
én tydelig mandsstemme og moderens. Hun stod med ryggen
til og vovede ikke at vende sig. Øiet fra salsvinduet brændte
hende som glød, medens bærene mekanisk faldt ned i spandet . .
Endelig blev alt stille, og hun skottede opover mod huset:
over buskene saa hun en sort, glinsende floshat lydløst bevæge
sig ned ad verandatrappen, — lydløst og stille ud gjennem
have-porten ....
Som ellevilde styrtede de to yngre søstre ind i dagligstuen
til moderen, der holdt paa at samle glas og bakkelse sammen
paa brettet.
„Hvad sagde han, Du’? . . Hvad vilde han Du . .?"
„Aa–" moderen kég ud gjennem vinduet efter Coquelicot,
der noget generet trak opover fra stikkelsbærbuskene med sit spand.
„Var det noget med Coqueli" spurgte Felicie, den ældre af
de to. „Ikke — ’?"
„Men fortæl da mama!" klynkede den yngre Irma.
„I er saa urolige, — vente, vente . ." snakkede moderen,
medens hun betragtede Coquelicot, der steg op ad verandatrappen
med sit spand. Hun var blegere end vanligt og den hvide bleg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
