Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyske presseforbold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
som staaende i tjeneste hos et vist parti, eller at et parti protesterer
mod den formodning, at det er repræsenteret af et vist blad. Tysk
individualisme og den visse umulighed for at kunne gaa over fra en
liberal karriere til det politiske styre bidrager her som i mange andre
forhold til at splitte kræfterne og svække al tilfredshed med arbeidet.
Derfor er alle tyske korrespondenters beretninger fra udlandet ogsaa
mørkt farvede.
Den tyske presses utilstrækkelighed modvirkes til en vis grad af
rigsdagens offentlighed. Hvad der tales, trænger ind i hver krog af
riget, omend undertiden i noget lemlæstet skikkelse, og det alene er
tilstrækkelig grund for rigsdagens tilværelse, endskjønt den eier mindre
autoritet end noget andet repræsentanthus. Det er det eneste sted,
hvor en mand, som ikke er paa regjeringens side, kan være vis paa
at blive hort. Rigsdagen udfylder saaledes en centralpresses sted, og
dens virksomhed er saa meget mere vigtig, som den har fuld talefrihed
— et gode, der som vel bekjendt nutildags er tilstaaet pressen kun i
meget begrænset maalestok. Heri er, som i mange andre ting, tyskerne
gaaet tilbage i de to’ tiaar efter den franske krig. Den stedse stigende
elasticitet, med hvilken en ny generation af sagførere pleier at fortolke
visse paragrafer i straffeloven, gjør det til et meget risikabelt foretag
at diskutere offentlige anliggender andre steder end i rigsdagen. En
skribent kan i et øieblik, uden at ville det eller drømme om det, slig
fornærme en stor mand, eller en liden mand, eller — undertiden —
en bitteliden mand, at han maa bøde for det med mange maaneders
tab af frihed, og denne slags justis har fostret og næret en slig
følsomhed blandt embedsmænd og private, at diskussion af klager er
bleven en meget kinkig affære. Jeg vilde ikke raade en journalist til
at skrive, at han mente, at nogen offentlig eller privat bygning var
malet med meget slet smag. Han kunde mod sig vække anklage for
fornærmelse mod den, som havde malet bygningen, mod maleren og mod
beboeren. Eor ikke meget længe siden kjendte en domstol for ret, at
en skribent blev negtet adgang til et offentlig understøttet theater, skjønt
han betalte billetten, fordi han havde kritiseret skuespillerne saa skarpt,
at han havde ødelagt fornøielsen for tilskuerne. Den skade, som
forvoldes publikums velfærd ved de vanskeligheder, der lægges i veien
for kritiken, blir maaske tildels gjenvundet ved fordele, pressen vinder
ind paa anden maade. Jeg har oftere hørt franske iagttagere af den
tyske presse bemerke, at den forsigtige og fiffige holdning hos visse
tyske presseorganer — de uafhængige naturligvis — mindede dem om
den fuldendthed i stil, som lignende franske frembringelser efterhvert
erhvervede sig under det andet keiserdømme, da justisens sverd altid
hang dem over hovedet. Kunsten at udtrykke, hvad man har at sige,
med det skarpeste omsyn, uden at miste pointet, bidrager meget til at
fuldkommengjøre stilen og forfine tanken. Dette er vistnok et slags
trælekunst; men det er kunst, og forsømmelse af stilen har saa længe
været en af feilene ved den tyske journalistik, at vi maa være
taknemmelige endog for denne uvelkomne spore til forbedring.
Over hele verden er der klager over pressens udskeielser. Hvert
parti, fra ultra-konservative til ultra-radikale, har individer, som af et
slags instinkt bruger sine kræfter til at give de mere dannede og
følsomme afsmag for al aktiv politik, saa at den mark blir levnet de mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
