Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyske presseforbold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
forhærdede sind. Det bedste middel til at opnaa dette er at angribe
mislikte kandidater i den offentlige presse med de groveste bagvaskelser.
Paa slig maade skræmmes de fra at søge valg, alle som ikke er
tykhudet eller, som er bleven usaarlig ved at have et vist maal i sigte.
De lande, hvor parlamentarisk frihed er vidt udbredt — ogsaa England,
om jeg har hørt ret — er bleven nødt til at erkjende, at niveauet for
folkerepræsentationen staar lavere. nu end i tidligere dage. Hine tider
med forholdsvis ro er forbi, da en høi grad af veltalenhed, høflig
optræden overfor alle og en høitliggende almindelig kultur prydede
parlamenterne og gav deres medlemmer en udpræget plads i samfundet. Det
stedsevarende valgkjævl, som gaar for sig i pressen, er sandsynligvis
skyld i denne tilstand, men andre ikke mindre vigtige ændringer
bidrager ligeledes sit til det. Udviklingen af den tekniske side af livet
bliver mer og mer en vigtig og bestemmende faktor i den almene velfærd
og minker den afgjørende betydning, som politiske systemer og
konstitutionelle former tidligere havde. Dette gjør folk med stor energi
mindre tilbøielig til at ofre sin kraft paa politiske end paa andre
gjøre-maal. Følgelig ser vi ligegyldigheden overfor politiske kampe overalt
væve i stigende blandt de dannede klasser. Der er bare en ting som
vækker interessen for politik — nemlig ængstelse for fredens bevarelse,
for at en voldsom rystelse skal styrte samfundets ligevegt. Det er ikke
en ubetinget vinding, denne sløvelse for offentlige interesser, hvad enhver
indser ved mindste refleksion. Og ligegyldighedens øgning i forbindelse
med tvang paa al angribende offentlig diskussion er særlig uhyggelig i
et land som Tyskland, der endnu er ungt og uerfarent i politisk liv,
og som endnu ikke i sine institutioner og — fremfor alt — ikke i den
offentlige mening eier nogen fast og bred garanti for en fri udvikling.
Efter at presseloven havde ryddet af veien hindringerne for at
sætte et blad igang, er der opstaaet et utal af betydningsløse blade.
I de fremmeligere dele af landet er det ikke uvanligt at der i flekker
paa fire—fem tusen indvaanere skrives eller rettere trykkes to
lokalblade ; for udgiverne arbeider mest med saksen og massekorrespondance
til laveste pris. Man kan jo let forstaa, at i slige smaablade er der
side om side med lidt nyttig belærelse en hel mængde ufordøiet stof
og personlig skandale af laveste art.
Tyskeren har større tørst efter belærelse end nogen anden
skabning under solen. Hvad enten det er i theatret eller paa reise eller
hvorsomhelst, saa vil han ved siden af bare at se og høre ogsaa have
en ligefrem øgning af kundskab. Derfor er det ikke uden grund at
Baedeker har slaaet alle andre reisebøger af marken. Dette forhold
viser sig tydeligst i dagspressen. Med undtagelse af fagpolitikere læser
de fleste kun et blad. Tyskeren forstaar i kjøbet af sin avis som i
kjøbet af bøger at forbinde tørsten efter kundskab med økonomi. I
Paris’s gader kan man mellem fire og syv paa eftermiddagen møde
tusener med avispakker, som de netop har kjøbt, og som de gaar og
læser et eksemplar af bortover gaden. Jeg kan ikke huske nogensinde
at have seet sligt i Berlin i løbet af de sidste tyve aar, undtagen naar
en stor krig har vakt den almene interesse. Jeg er tilbøielig til at
tro, at øltørsten, som synes at være dybt rodfæstet i den tyske organisme,
modarbeider kundskabstørsten til den sidstes skade, saa en stor del af
spareskillingerne sluges af drikkevarer. Men de fleste er trofaste abon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
