Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: „Dora“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Dora".
(En erindring.)
Dette er ikke nogen fortælling — skrives „en fortælling" paa
et par sider? Det er kun et sorgmodigt minde — et minde om
én, jeg kjendte, og som forblødte sig paa livets vei. En profil af
en kvinde, der har lidt og lukket sin mund over tause skrig, og
som nu er død.
Jeg liar sét hendes grav. Den ligger stille, omgiven af en
landsbys fred. Om sommeren skj ærmes den af roser.
Ved gravens hovedgjerde reiste den dødes kamerater en sokkel
af granit. Den bærer hendes navn og under det fire simple ord:
Hun gav kjærligheden alt-
Ordene indeslutter hele hendes historie. Ung og skjøn og
feiret „gav hun kjærligheden alt", og døde. Hun havde givet
den sit liv.
Hvem i den tyske tkeaterverden husker ikke hendes debut?
Debuten paa det gamle by-theater i Leipzig, hvorom rygtet gik
ud over selve Tysklands grænser og sagde os, at samtiden eiede
en stor skuespillerinde mere — en skuespillerinde paa atten aar?
Det var i „Dora", liun var traadt frem, Sardous „Dora", hvor
en adelsmand kaster sine øine paa en eventyrerskes datter og lærer
at elske hende og gjør hende til sin hustru for at — mistænke
hende og forlade hende.
Men ogsaa Clärchen spillede hun, borgerdatteren, hvem
Egmont elsker, og Louise, stadsmusikantens barn, der dør, fordi liun
elskede Ferdinand.....
Og leipzigerne flokkedes i deres faldefærdige theater, hvor
os af et hundredaars lamper lader alle muser forsvinde paa det
sprukne loft, og tlieaterdirektørerne reiste de lange veie og
kritikerne gjorde reiser fra alle kanter — blot for at sé hende.
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
