Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Bætzmann: Pariserkongressen for billige boliger - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Frankrig ikke ældre end fra midten af ottiaarene. Den begyndte i
Rouen og gik hurtigt videre til Paris og Lyon. Man var nu bleven
belært om, at ikke det offentlige her skulde opfordres til at gaa i
spidsen, men at opgavens løsning hensigtsmæssigst betroedes til private
selskaber, der sørgede for en passende forrentning af sin kapital, uden,
som den individuelle spekulant, at sætte pengehensynet over alle.
Ogsaa deri drog man sig erfaringerne fra England og fra de mislykkede
parisiske forsøg i femti aarene til nytte, at man i de nye bygningstyper
lagde an paa den størst mulige isolation af de enkelte bekvemmeligheder,
for at hver leieboer, i den grad som det i en saadan kaserne overhovedet
er gjørligt, kunde faa bevidstheden om at være for sig selv. De nye
franske forsøg — ved hvilke desuden alle hensyn til hygiene og
sikkerhed var blevne iagttagne — slog godt an, forsaavidt som man
øie-blikkelig fandt leieboere nok, og i Paris bereder man sig derfor til at
fortsætte dem efter en udvidet maalestok. Ogsaa her — om end i
mindre grad end ved de parisiske kottagegrupper — har man dog
allerede gjort den erfaring, at klientelet for nogen del skifter karakter.
Den første af de nye kaserner var bleven opført paa en grund, hvor
der før havde staaet et af Paris’s aller værste private leiehuse. Men
det var ikke dettes befolkning, som vendte tilbage. Den havde tyet
hen til steder, hvor forholdene ikke var synderlig heldigere end i
deres gamle tilholdssted, og efter den var der kommen en ny
befolkning fra et i social, om end ikke i økonomisk henseende lidt høiere lag.
Er det kanske saa, at den individuelle selvstændighedsfølelse, for hvilken
endog det med de bedste isolationsmidler udstyrede kasernesystem har
noget antipatliisk, er sterkere hos arbeideren end hos le petit bourgeois,
betjenten, krambodsvenden, den subalterne funktionær? Har man ret
til at tilføie — som enkelte har ment at kunne gjøre — at hin mindre
forstaar at sætte pris paa de fordele i hygienisk henseende og paa den
komfort, som den moderne kaserne byder ham, end denne, og at man
derfor alene i ringe mon kan gjøre regning paa, at arbeideren kommer
til at nyde godt af de anstrengelser, der nærmest var gjort med ham
for øie?
IV.
De, der har gjort sig til talsmænd for denne sidste — ved første
øiekast lidt mistrøstige — opfatning, er dog ikke blevne staaende
herved, men har suppleret den ved praktiske anvisninger og ved
bestræbelser, der begge fortjener paaagtelse. De har gjort gjældende, at man
i retning af at berede de mindre heldigt stillede samfundsklasser sundere,
hensigtsmæssigere og forholdsvis billigere vaaninger kunde ramme det
samme, som kottage-systemets og kaserne-systemets forkjæmpere har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
