Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bendix Lange: „250“ - Vilhelm Troye: Den theologiske roman i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181-
skalv, talte han pengene nok engang efter og lagde "brevet ind
under hovedpuden. Laaste derpaa døren, dreiede nøglen t o gange
om, slukkede lampen og gik tilsengs igjen. Saa ståk han haanden
ind under hovedpuden, tog et haardt tag om brevet og sovnéde
ind som en sten. — —
Den næste morgen, langt hen paa formiddagen, vaagnede han
og kjendte brevet i haanden. Han satte sig op i sengen og saa
indholdet efter. Pengene var der, visitkortet var der, alt i orden.
Det var hans! Absolut hans! Nu troede han paa det.
I et nu var han ude af sengen og i klæderne. Og saa i
fuld stim til Gravesens kafé, hvor han spiste og drak og røg for
stive 10 kroner.
Bendix Lange.
Den theologiske roman i England.
(„John Word, preacher". Af Margaret Deland. „ The Story of an African
Farm". Af Ralph Iron. „Bobert Elsmere". Af Mrs. Humphrey Ward.)
Medens hos os de religiøse modsætninger staar steilt og uforsonligt
mod hinanden, Luthersk stram ortodoksi paa den ene side mod den
mest fremskredne moderne fornægten paa den anden, og mellemliggende
retninger — som f. eks. den Kristofer Janson’ske — har vanskeligt for
at komme tilorde og vinde gehør, er det velgjørende at se, hvor
forskjelligt dette arter sig i det engelske samfund med dets bredere
tolerance, der tillader de forskjelligste retninger at bo i en slags fred
ved siden af hinanden og diskutere uden altfor megen indbyrdes blind
forkjettren. Unitarierne, f. eks., skjønt de indtager en langt beskednere
stilling end i Amerika, hai- i selve Oxford et rigt doteret kollege og
tæller blandt sig adskillige mænd af høi autoritet ogsaa udenfor sit
samfund. Og medens hos os de, der staar udenfor kirken, lever
indbyrdes isolerte og væsentligt mødes i negation, gaar der for tiden i
England blandt de aander, der ikke kan finde sig hjemme indenfor den
etablerte kirkes enemerker, en sterk og karakteristisk trang til at slutte
sig sammen om de enkle positive elementer til et religiøst liv, de kan
have fælles. Et merkeligt tidernes tegn i saa henseende er en
indbydelse til et nyt religiøst samfund, der i disse sidste dage er udgaaet
i London fra mænd og kvinder af forskjellige retninger, — blandt dem
mr. Stopford Brooke, den bekjendte londonnerprædikant, der i sin tid var
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>