Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bendix Lange: „250“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180-
Storartet! Mageløst! To hundrede og femti! Femti hver
maaned! Hundrede og femti med det samme! Manden er gal!
Splitter, pine gal! Alle de pengene! Død og pine! Nu er de
væk! Pas paa! Væk er de!
Dødelig angst sprang han hen til brevet. Talte nøiagtig
efter. Nei! de var der alle.
Nu maatte det da være sandt! Pengene var der. Men om
budet havde leveret galt? Aa, at jeg ikke har tænkt paa det
før. Naturligvis er det galt! Naturligvis!
Oppegaard hen og stormringe paa pigen. Hun kom løbende
ind. Var der brand? Var han gal? Hvad var iveien?
Her laa et brev. Var det til ham? Sagde budet, det var
til ham?
Det maatte han da kunde se selv! Stod jo tydelig skrevet
udenpaa. Kunde han ikke læse kanske?
Hun ud igjen i sinne, smeldte døren, saa det rystede.
Oppegaard stod stille paa samme pletten og maabede efter hende.
Men pigens besked gjorde ham rolig. Det var til ham, sikkert,
absolut sikkert, naar baade budet og pigen havde sagt det. Det
maatte være til ham.
Han maatte tælle pengene igjen. Stemte paa en prik. Saa
læste han visitkortet atter og atter, til han kunde det udenad,
men naar lian saa skulde gjenta det, kunde han det ikke alligevel
og havde saa paaskud til at læse det nok engang.
Det var til at blive gal af glæde! Ikke mulig at tro paa
det. Bare det var dag igjen! Der kunde ske meget i løbet af
natten. Han fik prøve at sove.
Saa tog han brevet forsigtig og med andagt i haanden, vendte
og dreiede det, læste poststemplet og datoen og udenpaaskriften,
narrede det hemmelig op til munden og kyste det, lagde det saa
paa bordet og satte et vandglas over.
Laa det nu urørt til imorgen tidlig, vilde han tro paa det..
Det var ikke værdt at være for skraasikker heller. Men det laa
fan ikke der til imorgen! Det var bare en drøm altsammen. Aa,
han vaagnet nok ligesaa elendig imorgen, meget, meget elendigere.
Ilan klædte sig af og gik tilsengs. Lampen brændte. Laa
og snudde sig og fik ikke sove. Han var saa ophidset og urolig,
ligefrem ængstelig. Om nogen brød ind til ham? Og stjal
pengene? De laa jo der paa bordet, lige i næsen. Og han havde
glemt at laase døren? Det var den rene galskab!
Han sprang ud af sengen. Og mens han frøs, saa hænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
