Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: Den theologiske roman i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187-
rakter — hvad kvindelige forfatteres helte sjelden er. Vi har
vanskeligt for at gribe ham som en individualitet. Man faar indtryk af, at
forfatterinden har havt en bestemt, hende kjendt og kjær personlighed
for øie, som hun i sin pietet ikke har kunnet eller villet se objektivt,
paa afstand, saa de individualiserende træk er forviskede og billedet
faar noget vagt, abstrakt. Dette er forresten tilfælde med flere af
hendes mandlige figurer. Karakteristisk for Eismere er en lys
freidig-hed, en var sympathi med alt aandeligt fremragende, en eagerness,
en ædel aandens uro, der naturnødvendigt driver ham til undersøgelse,
til altid videre syn. Han er en mand, paa hvem „selvets utaalelige
byrde" — kilden til saa mange uædle lidelser for os alle — Agger
lettere end paa de fleste, en skjøn menneskesjæl. Man træffer, efter
min erfaring, hyppigere blandt den angelsaksiske race end andetsteds
paa unge mænd af Eismeres type, mænd, der forener en uberørthed
med livets smuds,’ et rent, naivt barnesind med legemlig og aandelig
sundhed og daadskraft, og et optimistisk blik paa livet, der visselig
staar i nøie forbindelse med forholdet til pligt og moral; thi vor tids
gjængse pessimisme har, tror jeg, oftere end vi aner, sin rod i personlig
skyld, brud med det bedste i én.
Eismeres ungdomsaar henleves i Oxford, og vi faar et interessant
glimt ind i den gamle universitetsstad, der klosterligt stilfærdigt ligger
som et stykke middelalder inde i det jagende og skiftende nutidsliv i
vore dages England. Han kommer her under indflydelse af to høist
forskjellige personligheder, sin tutor Langham — om hvem mere senere
— og mr. Grey, under hvilket navn skal skjule sig, svagt forklædt,
en for en del aar siden afdød universitetslærer — den samme, til hvis
minde bogen er decideret, — der i sin tid øvede en overordentlig
indflydelse i Oxford.
Eismere studerer til prest — hvad der maatte ligge nær for hans
entusiastiske forkyndernatur; men før han begynder sin geistlige
virksomhed, maa han for sin helbreds skyld tage sig en rekreationstur op
til Westmoreland, hvor bogens første del er henlagt. Det er det
dristigste tilløb til storslagen natur, England har at byde paa,
fjeld-og sø-landet oppe i Westmoreland og Cumberland. Som en
overraskelse dukker de op af det tamme sletteland, som man har
gjennem-faret time efter time; pludselig begynder landskabet at bølge uroligt i
høiere og høiere rygninger, og i næste øieblik har det susende træn
ført én ind i et fortryllet land, med blaanende fjerner, med indsøer i
alle dale, med fjelde af indtil 3000 fods høide, adskilte af vilde passer,
og øde, tungsindige fjeldvidder. Regntaagen hænger oftest tungt
nedover, her er „ødsligt mellem gaard og gaard". En nordmand kan
paa sine steder pludselig føie sig som hensat i Norge. Den spredte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
