Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emile de Layeleye: Kommunisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201-
spørgsmaal har faaet en før ukjendt betydning, og at det er blevet en
uafviselig pligt at søge at komme til klarhed over dette onde, for
hvilket der er foreslaaet botemidler nok. Lad os da undersøge
kommunismen, det middel, der bydes os i en tiltalende og tilsyneladende
videnskabelig form, vel egnet til at friste folk.
Kommunismens betydning ligger i den kjendsgjerning, at den
er særlig tiltrækkende for to klasser mennesker med gjensidige
sympathier, reformatorer og arbeidere. De første drages til den af
retfærdighedsfølelse, de sidste ved sin egen nød. Til grund for
kommunismen ligger paa den ene side harme over menneskenes ulige vilkaar
og paa den anden troen paa det almindelige broderskabs princip. Det
var ikke forgjæves, at parolen lighed og broderskab raabtes i ørene
paa de enthusiastiske beundrere af de nye ideer. Men hvorledes skal
samfundet reformeres i overensstemmelse hermed? Kommunismen
tilbyder sig at gjøre det; den er en fager drøm, hvis billeder træder
straalende frem paa den mørke baggrund af al virkelighedens
elendighed; men den ræsonnerer lidet, og har intet at sige om de
vanskeligheder, der staar iveien for enhver økonomisk reform.
Er det at undres over, at arbeiderne følger denne sti, der er
bestrøet med Utopias blomster? Deres lod er ofte haard, altid usikker.
I det attende aarhundrede fortalte man dem om en tid, da jorden endnu
ikke var taget i eie, da mennesket var frit, stolt og sin egen herre, da
det ikke tjente som livegen eller som slave. Nu hører de om en
lykkelig fremtid, da alt ondt og al uretfærdighed skal være banlyst fra jorden,
da kun kjærlighedens love skal herske, og livet være en lang fest uden
skygger. Maa de ikke, naar det nuværende samfund afviser deres
idealer, reise sig til angreb? De vil ikke tro, at majoriteten altid skal
lide, og minoriteten altid have det godt. I det lidende menneskes hjerte
dør haabet vanskelig; og det er vel; thi naar haabet er borte, hvad
eida tilbage uden revolution?
Ligesom det vilde være forgjæves at binde ungdommen til det
bestaaende, om man end maaske kunde styre dens flugt, saaledes er det
unyttigt at sige til disse broderskabets entliusiaster, at menneskeheden
atter og atter falder tilbage i de samme vildfarelser, der ender med
ruin. Svaret vil blive forsikringer om en ubegrænset perfektibilitet,
en troesartikel, testamenteret os af det attende aarhundrede, og en
opregning af alle den moderne histories øiensynlige fremskridt. Det vilde
ogsaa være forgjæves at tilføie, at vi, medens vi tror at gaa fremover,
dog bevæger os i en cirkel. Svaret vil blive: „Det er sandt, vi
bevæger os i cirkler, men i saadanne cirkler, der spiralformigt hæver sig
opad fra syndflodtidens mudder til den usynlige sol, som Platon kaldte
sandheden." Det vilde være klogere at sige til dem: „Ondet er
virkelig stort, og alle sandhedens venner maa bekjæmpe det. Analyser det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
