Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Hanna Winsnes’s kogebog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220-
nemlig fuld valuta for sine ydelser, vilde vi ikke tjene det gran
paa dem. „I den senere tid," siger Hanna "Winsnes, „bruger
man at give høns forskjellige ting, som man før var uvidende
om, f. eks. raat, hakket kjød, bestrøet med lidt peber" — forat
de skal verpe godt, nemlig; men „dette er jo kostbart, og kan
derfor ikke anvendes, uden naar man slagter en gammel hest;
eller naar en spædkalv slagtes, kan man tage indmaden hertil."
Mad, som paa det nærmeste intet koster —; da lønner det sig at
holde høns; ellers ikke.
Men paa den anden side fraraader Hanna Winsnes bestemt
al sultefodring. Man bør efter hendes mening „heller holde
færre kreaturer, der fødes vel, end flere, hvilke man blot giver
det nødtørftige livsophold vinteren over." Hvorfor? Fordi det
lønner sig. Staar nemlig dyrene paa knap kost vinteren over,
saa vil der gaa en stor del af sommeren hen, inden de „faa lmld
paa sig og øge i melken," — „hvorimod de, der ere velfødede,
straks øge." Sparsomhed, men fornuftig sparsomhed! Yed at
overdrive forfeiler man sin hensigt.
Paa lignende maade anbefaler fru Winsnes en rimelig
behandling af folkene. „Pigerne bør ikke overlæsses og nægtes
tid til sit eget; thi," siger hun, „de tager da gjerne denne tid
hemmelig og forsømmer, livad der er dem paalagt." Det lønner
sig ikke! — „Det er ikke min mening at tilraade, at
tjenestefolkene skulle betale, hvad de slaa itu; det vilde gribe for sterkt
ind i deres lille kapital og bevirke, at man fik vanskeligt for at
faa gode tjenere." Det lønner sig ikke! — simpelthen. Ligesom
det ikke lønner sig at være slem mod dyrene.
Af samme grund bør man heller ikke være for stolt overfor sine
tjenestefolk. Granske vist har disse sin bestemte plads; de skal
spise sur valle og skrællinger, ha en „liden kapital" samt gjøre
alt det arbeide, som er tungt, grovt og ubehageligt; — livis f.
eks. en ko lider af opsvulmet yver, saa „lader man budeien tygge
lakrits, indtil det bliver flydende" o. s. v.; — men maade paa alt!
— I fortalen gjør fru Winsnes opmerksom paa, at hun i sin bog
har beskrevet „arbeider, som høre til en tjenestepiges og ikke
til en husmoders forretninger"; „somme ville maaske misbillige
dette," siger hun; men saa striks bør man ikke være. Hun har
virkelig ikke gjort det for at fornærme. Ei heller har hun gjort
det for at gjøre livet lettere for pigerne. Nei; men „dersom
husmoderen ikke selv forstaar de ting, hun skal befale sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
