Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sacher-Masoch: Russiske sekter - Schaloputer. Vandrere. Skopzer. Himmelofrere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242-
Mange blir indesperrede i et slags bur, hvor de, ligesom de
kristelige martyrer paa den romerske arena, blir sønderrevne af vilde dyr,
ulve og bjørne. Andre blir korsfæstede, knebne med glødende tænger
eller prisgivne til hungersdøden. De største syndere, som skal pines
rigtig tilgavns, hænger man op efter armene og benene, hudfletter
dem og stikker øinene ud paa dem, eller man hugge]’ hænder og fødder
af dem og lader dem* derefter opsamle smulerne under det bord, ved
hvilket de troende holder sit kjærlighedsmaaltid.
Himmelofrerne selv frelser sin sjæl tildels allerede ved de pinsler
og den kvalfulde død, de giver andre for at frelse deres sjæle. Men
de gjør dog tilslut ende paa sit liv ved frivillig at lide martyrdøden.
Det lidet, man kjender til denne sekt, skyldes en officer, der i aaret
1852 af en skjøn kvinde blev lokket ud paa et gods og der allerede var
viet til offerdøden. Men en bondepige, som fik medlidenhed med ham,
reddede ham ud af den grusomme sjælefangerskes hænder og flygtede
med ham til Kiew. Retten anstillede undersøgelser, men forgjæves.
Man fandt i vedkommende bus intet andet mistænkeligt end en eneste
beboer, en døvstum olding, som der ikke var noget at faa ud af.
Officeren tog sin afsked og drog til udlandet. Flere aar saa det ud,
som det skulde lykkes ham at undgaa liimmelofrernes hevnende
arm. Da fandt man ham en dag myrdet i sit værelse i et
pariserhotel paa den forfærdeligste maade. Han laa halvt paaklædt paa sin
seng, lænket paa arme og ben og med en knebel i munden; ører og
næse var afskaaret, ryggen bedækket med blodige striber, brystet med
brandmerker, benene var afhuggede. Det forløsende naadestød havde
han faaet med en kort kniv, som endnu stod i hans bryst. Man vidste
kun, at en tilsløret dame havde spurgt efter ham om aftenen og var
gaaet fra hotellet to timer senere. Hendes spor var og blev tabt.
Ogsaa blandt de russiske bønder gjør denne sekt talrige proselyter.
Fra tid til anden optræder dens profeter og profetinder blandt folket,
især i de nordostlige guvernementer, Orenburg o. s. v. De prædiker
ilddaab, bloddaab og gjenerhvervelse af det tabte Paradis.
De gjør undere, idet de vader i sne og ligesom de indiske fakirer
holder glødende kul i sine hænder. De forkynder, at antikristen er
i vente og vil rive til sig herredømmet over verden. Det eneste
middel til at undgaa den evige død er at dø frivillig. Henrevne af
disse dødens apostle drager da hele menigheder ud i urskoven, hvor
de afsperrer sig ved et gjærde af tornebuske og under bøn og
bodsøvelser vier sig til hungersdøden. Andre bekjendere af denne
grusomme lære brænder sig i sine hytter med kvinder og børn. En
russisk maler har nylig foreviget en slig scene. Ikke sjelden slagter fædre
sine børn. Saaledes blev en bonde grebet af den tanke, at gjentage
Abrahams offer paa sin syvaarige søn, som ban inderlig elskede. Han
kastede sig en dag før solopgang paa knæ og ventede paa, at Gud
skulde aabenbare sig for ham. En stemme billigede hans forehavende.
Han bandt sit barn paa en bænk og begyndte at skjære ham op i
maven. Da grebes han af tvil; men en solstraale, der faldt paa den
lille martyr, bestyrkede ham i hans vanvid. Faderen faldt ned foran
helgenbillederne og bad, derpaa nærmede han sig gutten, der endnu
aandede.
„Tilgiver du mig?" spurgte han.
„Jeg tilgiver dig," svarede barnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
